Forside Generelle nyheder Julesnack tilbagekaldes fra Netto, Bilka m.fl.: Solgt i butikker over...

Julesnack tilbagekaldes fra Netto, Bilka m.fl.: Solgt i butikker over hele landet

Netto
Shutterstock

Der er fundet mug i produktet.

Lige nu læser andre

Når man står i supermarkedet og får øje på de søde sager, kan fristelsen være svær at modstå.

Særligt når man lige skal have noget nemt og hyggeligt med hjem til kaffen.

Da vi befinder os i midten af november er flere allerede begyndt at kigge langt efter diverse julesnacks, men nu skal man være ekstra opmærksom, hvis man for nylig har købt en af de helt store favoritter.

Virksomheden Oxford Biscuits A/S har nemlig valgt at tilbagekalde Curré havregrynskugler med kokos.

Årsagen er, at der er fundet mug i produktet. Det skriver B.T. via en pressemeddelelse fra selskabet selv.

Gælder hele landet

Læs også

De berørte poser er blevet solgt i Netto, Føtex og Bilka over hele Danmark.

Forbrugere opfordres til at smide produktet ud eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt.

Ifølge Oxford Biscuits er det ikke nødvendigt at vise kvittering for at få pengene tilbage.

Tilbagekaldelsen gælder Curré havregrynskugler med kokos på 250 gram, der har bedst før-dato 20. og 27. december i år. Produktet kan desuden kendes på stregkoden 5712875442339.

Sundhedsstyrelsen advarer

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan mugne fødevarer være angrebet af skimmelsvampe, som i nogle tilfælde danner svampegifte.

Læs også

De kan være skadelige for helbredet og i værste fald kræftfremkaldende.

Derfor anbefales det, at man ikke spiser produktet, hvis man har det liggende derhjemme.

Så hvis du har været forbi en af Salling Group tre kæder for at købe julesnoller, bør du lige tage et ekstra kig på stregkoden og bedst før-datoen.

Ads by MGDK