Kræft i bugspytkirtlen er vanskelig at opdage: Disse tegn bør du være opmærksom på

Bugspytkirtlen spiller en central rolle i kroppens funktioner, idet den både producerer hormoner, der regulerer blodsukkeret, og enzymer, som er nødvendige for fordøjelsen. 

Når organet rammes af kræft, har det ofte alvorlige konsekvenser. 

Diagnosen kræft i bugspytkirtlen beskrives ofte som et chok for både patient og pårørende, og sygdommen er forbundet med en meget lav overlevelsesrate. 5 år efter diagnosen er det kun omkring 15% af patienterne, der er i live. 

Som ved mange andre kræftformer afhænger mulighederne for behandling af, hvor tidligt sygdommen opdages. 

Det fortæller det tyske medie Tagesspiegel. 

I modsætning til bryst- eller tarmkræft findes der dog ingen generel screeningsmetode, hvilket gør kræft i bugspytkirtlen vanskelig at diagnosticere. Sygdommen udvikler sig langsomt og giver i begyndelsen sjældent tydelige symptomer.

Når kroppen begynder at reagere, bør signalerne tages alvorligt. Et vedvarende ubehag i den øvre del af maven kan være et tidligt tegn, ligesom uforklarlige rygsmerter bør vække opmærksomhed. Kvalme og opkast kan forekomme, hvis svulsten trykker på tolvfingertarmen eller maveudgangen. 

Nyopstået diabetes kan ifølge den tyske patientforening være et tidligt advarselstegn, ofte flere år før andre symptomer viser sig.

Gulsot, hvor hud og slimhinder får et gulligt skær, kan være udtryk for, at galden ikke længere løber frit på grund af en svulst. Fedtet afføring, der virker lys og klæbrig, kan også være et tegn på, at bugspytkirtlen ikke fungerer korrekt. 

Hertil kommer uforklarligt vægttab, manglende appetit, udtalt træthed, nattesved og fysiske forandringer i maven.

Læger anbefaler, at personer, som oplever sådanne symptomer i mere end to uger, søger lægehjælp. Mennesker med arvelig disposition bør være særligt opmærksomme. Risikoen stiger markant, hvis to nære familiemedlemmer har haft kræft i bugspytkirtlen.

Selvom sygdommen fortsat har en alvorlig prognose, understreger eksperter, at tidlig opdagelse kan være afgørende. En opmærksom reaktion på kroppens signaler kan i sidste ende redde liv.