Lucas Andreas
De seks fly vil ikke blive leveret.
NATOs planer for fremtidens overvågning af europæisk luftrum har taget en uventet drejning.
En række medlemslande har valgt ikke at gå videre med købet af seks Boeing E-7 Wedgetail-fly, som skulle have været en vigtig strategisk brik i overvågningen af det europæiske luftrum.
Nyheden er ifølge det norske medie Forsvarets Forum blevet bekræftet af det nederlandske forsvarsministerium.
Årsagen til beslutningen lyder, at aftalens strategiske og økonomiske grundlag ikke længere var tilstrækkeligt, efter både forsinkelser og prisstigninger har ændret vilkårene.
Arbejdet med at finde en afløser for de aldrende AWACS-fly har i flere år været en central del af NATOs modernisering. De nuværende Boeing E-3A, der er udstyret med et avanceret radarsystem, nærmer sig slutningen af deres operative levetid i 2035.
Flyene er desuden kendt for en betydelig støjbelastning i områderne omkring basen i Geilenkirchen i Tyskland. Den nederlandske viceminister Gijs Tuinman fremhæver derfor behovet for mere støjsvage og teknologisk tidssvarende løsninger inden udløbet af årtiet.
Boeing E-7 Wedgetail har længe været betragtet som den mest oplagte afløser, blandt andet fordi platformen allerede anvendes af flere allierede lande. Projektet har dog været præget af omfattende forsinkelser og kraftige stigninger i omkostningerne.
USA valgte at trække sig ud af erstatningsprogrammet i juli, og beslutningen fik afgørende betydning for de øvrige partnerlande. Fraværet af den største finansielle deltager ændrede forudsætningerne i en sådan grad, at programmet ifølge Nederlandene ikke gav mening længere.
Den amerikanske tilbagetrækning betragtes i flere europæiske hovedstæder som en påmindelse om, at den europæiske forsvarsindustri bør styrkes. Tuinman udtalte, at det er nødvendigt at investere i egne kapaciteter for at sikre større uafhængighed i fremtidens forsvarssamarbejde.
Dette synspunkt deles af flere lande, der ønsker en stærkere europæisk rolle i udviklingen af avancerede militære systemer.
Samarbejdet om erstatningsprogrammet omfatter Nederlandene, Norge, Belgien, Tyskland, Luxembourg og Rumænien. Landene vil nu undersøge alternative modeller, som kan leve op til de operative krav i perioden efter 2035.
