“En global advarselslampe”: Forskere er dybt bekymret for det, der sker i Atlanterhavet

Et ganske usædvanligt oceanografisk fænomen har i år sat forskere på kanten af stolen i Panama. 

Det tropiske farvand i landets østlige bugt plejer hvert forår at få tilført liv fra dybet, når kolde næringsrige vandmasser presses mod overfladen. 

I 2025 sker der noget, ingen havde forudset. 

Havets naturlige åndedrag holdt op. Ikke en eneste opstrømning blev registreret, hvilket ikke er set i fire årtier.

Det skriver det franske medie Futuras-sciences.

Det lyder måske teknisk, men upwelling er i praksis havets måde at sørge for fødekæden. Når nordlige vinde skubber det varme overfladevand til side, kan dybets kølige vand trænge frem og fodre det mikroskopiske planteplankton, som er udgangspunktet for hele fødekæden. 

Uden dette løft bliver havet stille og næringsfattigt. En af forskerne bag de nye målinger formulerede det rammende. 

Ifølge Aaron O’Dea har det tropiske ocean i Panama i år mistet sit vitale åndedrag.

Årets totale fravær af opstrømning blev først antydet af satellitter, der viste usædvanligt lave mængder klorofyl. Herfra gik det kun én vej. Færre næringsstoffer ved overfladen betød et brat fald i planteplankton, hvorefter fisk som sardiner, makrel og blæksprutter begyndte at blive færre i fiskernes net. 

I samme periode rapporterede lokale dykkere om koraller, der virkede stressede og udsat for varmebelastning, fordi havet ikke blev kølet indefra.

Forskerne peger på svækkede passatvinde som hovedårsagen. Den atmosfæriske trykforskel, der normalt skaber opstrømning, har simpelthen manglet. 

Flere ekspertgrupper undersøger nu, om der er tale om en naturlig variation i Stillehavets rytmer eller begyndelsen på en mere alvorlig og menneskeskabt ændring af de tropiske vindmønstre. 

Det globale klima påvirker allerede andre havområder, så advarselslamperne blinker også her.

En af forskerne bag undersøgelsen understreger, at problemet kunne være gået ubemærket hen, hvis der ikke tilfældigvis havde været et forskningsfartøj i området. 

Forskeren bemærker, at ingen ville have vidst, at opstrømningen var forsvundet. 

Det panamanske havområde står nu ved en skillevej. Hvis den naturlige mekanisme ikke vender tilbage, kan kystsamfund miste både ressourcer og indtægter, mens økosystemer vil blive presset til bristepunktet.