Lucas Andreas
Forskellene udligner sig dog i løbet af barndommen.
Når man snakker om intelligens bliver det ofte forklaret med opvækst, skolevækst sociale vilkår.
Kort sagt alt det, der former os over forløbet af vores liv.
En gruppe forskere har dog i en årrække kigget på en langt mindre kendt detalje, som de færreste tillægger en afgørende betydning for et menneskes intelligens.
Forskerne undersøgte nemlig hvilken betydning fødselsmåned har på intelligensen gennem barndommen og ungdommen, og svaret var klart: Børn født i oktober, november og december klarede sig statisktisk bedre på visse kognitive målinger på mellemlang sigt.
Det skriver den store spanske avis La Razón.
Forklaringen ligger i det, forskerne kalder den relative alderseffekt.
I de fleste skolesystemer bliver børn inddelt efter kalenderår. Det betyder, at to elever i samme klasse kan være næsten et helt år fra hinanden. I de tidlige skoleår er et år ikke bare et tal. Det kan være forskellen på at være klar til at sidde stille, forstå beskeder, håndtere gruppearbejde og navigere i den akademiske hverdag.
Børn, der er født sent på året, starter ofte skole som de yngste i klassen. De skal med andre ord leve op til de samme krav som klassekammerater, der har haft flere måneder til at modne. Den forskel kan presse dem til at udvikle sig kognitivt tidligere.
Mere fokus, bedre tilpasning, hurtigere problemløsning. Ikke fordi de er født klogere, men fordi de i praksis får en lidt stejlere startkurve.
I flere store datasæt fra skole- og testmiljøer går et mønster igen.
Forskere peger på, at effekten sandsynligvis skyldes en kombination af tidlig mental træning, hurtigere udvikling af eksekutive funktioner som koncentration og arbejdshukommelse samt en slags akademisk robusthed, der opstår, når man tidligt bliver nødt til at bide tænderne sammen og følge med.
Samtidig bliver der sat en vigtig parentes. Effekten træder tydeligst frem i stabile og stimulerende læringsmiljøer. Mangler der ressourcer, tryghed og god undervisning, drukner fødselsmånedens betydning hurtigt i langt større faktorer som støtte hjemmefra, lærerkvalitet og adgang til hjælp. Med alderen flader forskellene også ud. Når alle har haft tid til at indhente modenhedsforskellen, spiller erfaring, uddannelse og vedvarende læring en større rolle end datoen på fødselsattesten.
Forskningen peger derfor i én retning: fødselsmåned kan give et lille, midlertidigt forspring i visse situationer, men den bestemmer ikke intelligens.
