Forside Generelle nyheder Advarer mod fejl ved skift til sommerdæk: “Mange har den...

Advarer mod fejl ved skift til sommerdæk: “Mange har den vane, at…”

dækskift
Bridgestone

Det er ikke så enkelt.

Lige nu læser andre

En af de helt store misforståelser om skift fra vinter- til sommerdæk er, at det er tid til at skifte til sommerdæk, når der ikke længere er risiko for sne og is.

Sandheden er lidt mere nuanceret end det, fortæller Christian Jensen, der er tekniker hos Bridgestone.

Korrekte sæsondæk

Allerførst slår den erfarne dækmand fast, at korrekte sæsondæk er afgørende for sikkerheden, uanset årstiden.

“Den synlige forskel på vinterdæk og sommerdæk er mønsteret, som er optimeret til årstidens kørselsudfordringer,” forklarer Christian Jensen og fortsætter:

“Meget forenklet sagt, så er vinterdækkets mønster designet til at bide sig fast i sne og på is, og sommerdækkets mønster er designet til at lede vand bort, så bilen står fast i regnvejr.”

Læs også

7 grader er tommelfingerreglen

En anden og meget vigtig forskel på vinter- og sommerdæk, som man ikke kan se, er gummiblandingen. Den er nemlig forskellig i de to typer dæk.

“Gummiblandingen i vinterdæk er udviklet til lave temperaturer, og gummiblandingen i sommerdæk er udviklet til høje temperaturer. Om vinteren bliver gummiet i sommerdæk for hårdt, og om sommeren bliver gummiet i vinterdæk for blødt. Og i begge tilfælde går det ud over dækkets vejgreb og styreevne,” forklarer Christian Jensen.

Så det er altså ikke kun sne eller ikke sne, der afgør, om bilens fodtøj skal være vinter- eller sommerdæk. Temperaturen er også vigtig. Tommelfingerreglen er cirka 7 grader – dvs. når temperaturen kommer over 7 grader, så er det tid til sommerdæk.

Lunt om dagen

Men hvornår kan man så sige, at nu er temperaturen generelt ved at være over 7 grader?

Her er det vigtigt at tage høje for, hvornår på dagen man har brug for at køre i bil – og så er det der, man skal vurdere, om temperaturen generelt er begyndt at ligge over de cirka 7 grader.

Læs også

“Mange har den vane, at de skifter til sommerdæk i påskedagene. I år falder påsken tidligt. Hvis du kører til og fra job morgen og aften, så se lige tiden an og vurder, om temperaturerne stadig er lave morgen og aften med kolde veje, der måske er dækket af et tyndt lag rimfrost fra nattens løb,” råder Christian Jensen.

“Modsat, hvis du primært kører midt på dagen, ja, så kan det sagtens være, at påsken er et godt tidspunkt at skifte fra vinter- til sommerdæk, også i år,” tilføjer han.

Ads by MGDK