Vejret bliver ganske glimrende.
Et lavtryk ligger næsten stille lige nordvest for Danmark og sender skyer samt regn- og måske tordenbyger ind over landet fra vest.
Det er især Jylland, der får glæde af de mange byger, men længere mod øst får man også en del skyer og spredte byger.
Helt mod øst holder det dog tørt, og bornholmerne kan glæde sig over en fin solskinsdag, som dog starter med lidt dis og tåge i morgentimerne.
Det bliver køligt med kun 9 til 13 grader, og med en let til frisk sydvestenvind skal man have både vind- og vandtæt overtøj med sig, hvis man bevæger sig ud.
Søndag morgen kan der endnu være lidt byger tilbage, men efterhånden bliver det tørvejr med nogen sol til de fleste.
Det skriver DMI.
Fortsætter ustadigt
Som det ser ud lige nu, vil det ustadige vejr fortsætte søndag, hvor både nogen sol og enkelte byger kan melde sin ankomst.
Temperaturen vil snige sig op mellem 10 og 15 grader, og en svag til jævn vind fra sydvest og syd vil ramme landet.
Om natten får de østlige egne tørt og til dels klart vejr, men det i Jylland vil være mere skyet vejr, og efterhånden kommer der regn.
Selvom bygerne ikke helt er færdige med at vise sig ved ugens udgang, er der alligevel positivt nyt.
Vejrskifte
Mandag bliver det meldt om op til 17 grader, mens tirsdag, onsdag og torsdag kan byde på helt op til 18 grader.
Når vi er på den anden side af ugens første dage, hvor der også vil være enkelte byger, kan danskerne se frem til stabilt, tørt vejr og stigende temperaturer.
Det starter fredag, og med andre ord kan weekenden blive helt sommerlig.
Det betyder også, at de danskere, der har sikret sig en plads på Jelling Festival godt kan begynde at glæde sig allerede.