Forside Generelle nyheder DMI med trist besked: Så mange dage i streg kommer...

DMI med trist besked: Så mange dage i streg kommer det til at regne

Regn, vejrskifte, DMI, rain, storm,
Shutterstock

Når man kigger på ugens vejrprognose, kan man ikke se, at vi er trådt ind i juni måned.

Årets første sommerdag – ifølge kalenderen – starter skyet, men i løbet af dagen kommer der flere huller i skydækket og mulighed for lidt eller nogen sol.

Vinden bliver svag til jævn fra vest og sydvest, og temperaturen forventes at lande et sted mellem 16 og 21 grader.

I løbet af eftermiddagen kan der komme enkelte regnbyger – dog næppe i store mængder.

Det skriver DMI.

Mere regn i løbet af ugen 

I løbet af ugen bliver det mere ustadigt, da flere fronter med skyer og regn forventes at passere landet fra vest.

Tirsdag vil være skyet med byger mod vest, men i resten af landet ser det ud til at holde tørt. Der vil endda være mulighed for lidt sollys.

Temperaturen vil snige sig op omkring 22 grader, hvor det bliver varmest, og der vil være en svag til jævn vind fra mellem syd og øst.

Onsdag fortsætter lidt i samme fodspor. I den østlige del af landet vil det være tørt med lidt eller nogen sol, og ellers vil der være regn og skyer mod øst.

Over størstedelen af landet vil temperaturen befinde sig mellem 15 og 20 grader, mens der er mulighed for op til 22 grader i den østlige del.

I skrivende stund ser det ud til, at skyer og byger vil fortsætte resten af ugen, men når vi nærmer os næste uge, ser det ud til, at bygerne begynder at bevæge sig væk igen.

For nu må danskerne dog forberede sig på, at det kommer til at regne hele syv dage i træk.

Ads by MGDK