Forside Generelle nyheder Derfor bør du aldrig sove med åbent vindue på varme...

Derfor bør du aldrig sove med åbent vindue på varme sommernætter

Handle,Window, håndtag,vindue
Shutterstock.com

Der er flere grunde.

Sommervarmen rammer Danmark i weekenden, og det betyder, at nætterne hurtigt kan blive en varm omgang.

De fleste kender alt for godt til udfordringen med at falde i søvn, når temperaturen er for høj.

Jagten på en behagelig temperatur resulterer ofte i adskillige kreative tiltag.

Mange vælger at lade soveværelsesvinduet stå på vid gab gele natten, men det viser sig faktisk, at det er usmart, selvom det holder temperaturen nede.

Sådan skriver mediet Bien.

Konsekvenser

Sagen er nemlig den, at et åbent vindue inviterer store mængder af fugt ind i huset.

Et konstant forhøjet fugtighedsniveau danner hurtigt grobund for skimmelsvamp overalt i rummet.

En husejer risikerer dermed at forringe sit eget sovemiljø i en grad, som i allerværste fald kan få helbredsmæssige konsekvenser.

Samtidig giver et åbent vindue fri adgang for ubudne gæster i form af svirrende insekter. Gadestøj samt forurening fra trafikken siver ligeledes direkte ind i rummet, hvilket kan forstyrre den dybe nattesøvn ganske betragteligt.

Alternative løsninger

Man bør i stedet satse på at lufte intenst ud i cirka 15 minutter lige efter solnedgang.

På det tidspunkt er temperaturen faldet mærkbart, mens nattens tunge fugt endnu ikke har samlet sig i luften.

Derudover kan det give mening at investere i sengetøj af af åndbare materialer, som bidrager til at regulere kroppens varme under dynen.

Et elektronisk klimaanlæg løser selvsagt temperaturproblemet lynhurtigt på en varm augustdag.

Det kræver dog, at man er villig til at anskaffe sig sådan et.

Man bør desuden huske at indstille apparatet fornuftigt, så man sparer på strømmen og skåner miljøet mest muligt.

Ads by MGDK