Forside Generelle nyheder Kunder strømmer til POWER efter disse produkter: Fremgang på 565...

Kunder strømmer til POWER efter disse produkter: Fremgang på 565 procent

Power, butik
Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Stigningen taler for sig selv.

Sommervarmen er – efter en halvkedelig start på juni måned – langt om længe kommet til Danmark.

Natten mellem lørdag og søndag var en usædvanlig varm fornøjelse for danskerne, og det kunne i den grad mærkes i elektronik- og hvidevarekæden POWER.

Dagen efter var der nemlig rift om klimaprodukterne i kædens 29 butikker landet over, og salget for weekenden endte samlet med at ligge hele 565 procent over samme periode sidste år.

“Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år. Det har været en regulær invasion af svedende og prustende kunder, som har ønsket at få kølet især soveværelset ned – og nærmest for enhver pris,” forklarer Daniel Olsen, der er salgschef for Small Domestic Appliances i POWER, og fortsætter:

“Tårnventilatorer, vifter – ja, selv dyre airconditions til 4-6.000 kroner er strøget over disken.”

DMI forvarsler om hedebølge

Det danske sommervejr ser ikke umiddelbart ud til at ville give danskerne et pusterum.

DMI har i dag meldt ud, at instituttet forventer en regulær hedebølge i den kommende weekend med temperaturer på mellem 28-33 grader i stort set hele landet, men POWER føler sig rustet.

“Tilbagemeldingen ude fra vores butikker her efter weekenden er, at kunderne er meget taknemmelige, når de finder ud af, at vi har varer på lager,” siger Daniel Olesen og tilføjer:

“Og selvom der er endt med at være lidt halvtomt på hylderne visse steder, så har jeg netop spredt hele vores lagerbeholdning af ventilatorer, vifter og aircons ud til alle butikker. Så der burde ikke være nogen, som behøver at gå overophedede i seng.”

Ads by MGDK