Den russiske præsident har en klar forventning.
Når der opstår krig rundtomkring i verden, skaber det som regel ringe i vandet, som kan mærkes globalt.
Det så vi blandt andet, da USA og Israel angreb Iran tidligere i år.
Selvom vi i Danmark ikke har noget med krigen at gøre, kunne vi hurtigt mærke konsekvenserne.
I kølvandet på, at Hormuzstrædet (vigtig transportrute for brændstof, red.) lukkede i, steg benzin- og dieselpriserne voldsomt herhjemme.
Priserne er faldet en smule igen, efter USA og Iran indgik en aftale, som forpligter landene til at forhandle og indgå en fredsaftale i løbet af 60 dage.
Det skriver Ekstra Bladet.
Putin forventer besøg
Ruslands præsident, Vladimir Putin, regner med at få besøg af amerikanske forhandlere, når USA har lavet en aftale med Iran.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalte den russiske præsident følgende i et interview med journalisten Pavel Zarubin:
“Vi forventer at se repræsentanter fra den amerikanske administration, som vi allerede har mødt flere gange i Moskva, når begivenhederne er overstået, og den aktive fase i Iran er afsluttet.”
Trumps roser til Ukraine
Forholdet mellem USA og Rusland var blandt emnerne efter det seneste G7-topmøde i Frankrig.
Her opfordrede USA’s præsident, Donald Trump, den russiske regering til at indgå en aftale med Ukraine, så den mere end fire år lange krig kan blive afsluttet.
I sidste uge anerkendte Donald Trump desuden Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for hans håndtering af krigen.
Den amerikanske regering har længe forsøgt at presse på for en fredsløsning, og repræsentanterne Steve Witkoff og Jared Kushner har allerede været i Moskva flere gange.
Hvornår de to konflikter afsluttes, er fortsat uvist.