Jesper Bengtson
Den invasive plante skal stoppes i juli, inden den kaster tusindvis af frø.
Kæmpebjørnekloen står i fuld blomstring i disse uger, og har man planten på sin grund, er tiden knap.
Bekæmpelsen skal være gennemført, inden planten sætter modne frø. Det er en pligt for grundejeren – og altså ikke bare en anbefaling.
Én enkelt plante kan sætte omkring 20.000 frø, som spredes med vind, vand og fodtøj. Derfor er sommerens få uger afgørende for at holde bestanden i skak.
Blomstringen sker fra juni til august, og fra juli begynder planten at danne frø, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Efter frøsætning er skærmkapning ikke længere en sikker metode til at forhindre spredning.
Sådan kender du planten
Kæmpebjørnekloen er svær at overse, når den står i blomst.
Den bliver normalt to til fem meter høj og har op til tre meter lange blade. Stænglen er hul, kan blive op til 10 centimeter i diameter og har ofte rødlige pletter i den nederste del. De hvide blomster sidder i store, flade skærme, der kan måle omkring en halv meter i diameter.
Planten forveksles ofte med almindelig bjørneklo, som er væsentligt mindre.
Er man i tvivl, kan mange kommuner kontaktes for identifikation. Ellers kan man indberette fund via kommunens digitale kort.
Plantesaften kan give alvorlige forbrændinger
Bekæmpelsen skal ske med handsker, langærmet tøj og øjenbeskyttelse. Plantesaften gør nemlig huden ekstremt følsom over for sollys, og hvis huden udsættes for sollys, får man alvorlige forbrændinger, advarer styrelsen.
Reaktionerne kan komme timer eller dage efter kontakten.
Får man saft på huden, skal området vaskes med vand og sæbe inden for 20 minutter og derefter holdes ude af solen i mindst to døgn.
Børn er særligt udsatte, fordi de leger i og omkring den store, tilsyneladende harmløse plante.
Grundejerens juridiske pligt
Bekæmpelsen er reguleret af bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som pålægger grundejeren ansvaret. Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, fremgår det.
Har kommunen vedtaget en indsatsplan for området, bliver pligten bindende. I eksempelvis Aalborg Kommune har alle grundejere pligt til at bekæmpe planten på egne arealer, og kommunen fører tilsyn med, at det sker.
Reagerer grundejeren ikke, kan kommunen skride ind. Du får en frist på mindst 14 dage til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Hvis det ikke er sket inden fristen er udløbet, har kommunen ret til at bekæmpe planten på din regning, oplyser borger.dk.
Reglerne udspringer af EU-forordning 1143/2014 om invasive ikke-hjemmehørende arter, som forpligter medlemslandene til at bekæmpe udvalgte arter, herunder kæmpebjørneklo.
Sådan bekæmper du planten
Metodevalget afhænger af, hvor mange planter der er, og hvor de står. På få planter er rodstikning mest effektiv.
Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet dør den. Vækstpunktet sidder typisk fem til 15 centimeter under jordoverfladen. Metoden er arbejdstung, men holdbar, fordi planten ikke sætter nye skud.
Er planterne allerede i blomst og bestanden større, anbefales skærmkapning, hvor kun de blomstrende skærme skæres af og fjernes fra arealet. Kapningen skal ske, inden frøene bliver modne. På store arealer er græsning med får eller kvæg over flere sæsoner blandt de mest effektive metoder til varigt at reducere bestanden.
Uanset metode kræver bekæmpelse gentagelse i flere år, fordi frø fra tidligere sæsoner kan spire lang tid efter, at moderplanterne er væk.
