Jesper Bengtson
Et nyt forbrugerprisloft skal presse de dyreste fjernvarmeselskaber, og bliver prisen ikke lavere, kan din binding til selskabet ophæves.
Siden 1. januar 2025 har Danmark et nationalt forbrugerprisloft på fjernvarme. Ordningen blev vedtaget som en del af klimaaftalen fra 2022 og skal give forbrugere med høje varmepriser et redskab, de ikke har haft før: muligheden for at komme ud af fjernvarmen, hvis selskabet ligger vedvarende over loftet.
Det er ikke et prisloft i klassisk forstand. Selskaberne må gerne opkræve mere, men ordningen bygger på en sammenligning med, hvad det ville koste at varme et standardhus op med en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Ligger selskabets pris over det beregnede loft, udløser det både pligt til at lægge en nedbringelsesplan og i sidste ende mulighed for, at forbrugerne kan slippe ud af forbrugerbindingen.
Hvad dækker prisloftet?
For 2025 er loftet fastsat til 412 kroner for hver gigajoule i 2025-prisniveau, inklusive et forsigtighedstillæg på 15 procent. For årene 2023 til 2025 er standardhuset defineret som et forbrug på 18,1 megawatt-timer om året i et hus på 130 kvadratmeter.
Fra 2026 overgår ansvaret for at beregne loftet til Forsyningstilsynet. Tilsynet har meldt niveauet for 2026 ud til 395 kroner for hver gigajoule og bruger her en ny og lavere definition af standardhuset på 13,4 megawatt-timer om året.
Selve mekanismen bliver også skarpere fra 2026. Forsyningstilsynet skal senest 1. december hvert år offentliggøre en liste over de fjernvarmeselskaber, hvis gennemsnitlige forbrugerpris over tre år har oversteget loftet. Kommer et selskab på listen, skal det udarbejde en plan for at bringe priserne ned. Lykkes det ikke, kan konsekvensen være, at kunderne får deres forbrugerbinding ophævet og dermed frit kan vælge en anden varmeløsning.
Klager over prisen: Forsyningstilsynet fører tilsynet
Fjernvarmepriser skal efter varmeforsyningsloven være omkostningsbestemte. Det er Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med, at fjernvarmeværkerne fastsætter deres priser på et korrekt grundlag, og som kan gribe ind, hvis en tarif eller en generel leveringsbestemmelse er urimelig.
Men Forsyningstilsynet er ikke en klageinstans for den enkelte forbruger. Tilsynet behandler ikke konkrete økonomiske tvister mellem en kunde og et forsyningsselskab. Er du utilfreds med, om et helt værks tarifstruktur er rimelig, kan du gøre tilsynet opmærksom på det, men du får ikke en individuel afgørelse i din regning.
Klager over regning og levering: Energiankenævnet
Handler sagen om din egen regning, en efteropkrævning, en flytteafregning, en lukning for varmen eller en tvist om udtrædelsesgodtgørelse, er det Energiankenævnet, der er rette adresse. Nævnet er et privat, godkendt klagenævn med sekretariat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og behandler civilretlige tvister om køb og levering af el, gas og fjernvarme.
Der er faste krav, før nævnet kan gå ind i sagen. Du skal først have klaget skriftligt til fjernvarmeselskabet, og selskabet skal enten have afvist dit krav eller have undladt at svare i 30 dage. Klagegebyret er 160 kroner og bliver refunderet, hvis du får medhold, eller hvis sagen viser sig uegnet til nævnsbehandling.
Nævnet har en klar afgrænsning i forhold til Forsyningstilsynet. Energiankenævnet kan tage stilling til det økonomiske mellemværende i din konkrete sag, men kan ikke vurdere, om anmeldte tariffer er rimelige. Den vurdering hører under Forsyningstilsynet efter reglerne i varmeforsyningsloven.
Sådan bruger du redskaberne
For den enkelte kunde betyder ordningen i praksis to spor. Er varmen på din adresse løbende for dyr, er det listen fra Forsyningstilsynet, der på sigt kan give adgang til at komme ud af fjernvarmen. Første offentliggørelse af listen sker 1. december 2026.
Handler sagen om en konkret regning eller en tvist med værket, er vejen skriftlig klage til selskabet, 30 dages ventetid og derefter en klage til Energiankenævnet for 160 kroner. Selve niveauet på det aktuelle prisloft og de gældende regler holdes opdateret på Energistyrelsens side om ordningen.
