Jesper Bengtson
Der er ikke truffet nogen endelig beslutning endnu.
Alle nye biler solgt i EU skal siden juli 2024 have et system, der advarer, når føreren kører for stærkt.
Kravet stammer fra EU’s generelle sikkerhedsforordning og gælder al ny produktion. Intelligent Speed Assistance, der også er kendt under forkortelsen ISA, sammenholder bilens hastighed med den gældende hastighedsgrænse og reagerer, hvis bilisten kører for hurtigt.
For nye biltyper trådte reglen i kraft allerede i juli 2022, og fra juli 2024 gælder den for alle nye biler, der sælges i EU. Ældre biler, der allerede er indregistreret, er ikke omfattet.
Det overordnede formål er færre trafikdræbte. Den europæiske trafiksikkerhedsorganisation ETSC vurderer, at ISA er et af de mest effektive sikkerhedstiltag på markedet og kan reducere antallet af alvorlige ulykker markant.
Sådan aflæser systemet fartgrænsen
ISA henter oplysninger om den lokale hastighedsgrænse fra to kilder. Den ene er et kamera, der genkender vejskilte. Den anden er digitale kort koblet til bilens GPS-position.
De to datakilder kombineres, og systemet vælger den grænse, den vurderer som mest sandsynlig.
Når bilisten kører for stærkt, reagerer systemet med en af flere godkendte tilbagemeldinger: en lydadvarsel, en vibration i rat eller pedal, en modstand i speederen eller en aktiv reduktion af motorkraften.
EU-reglen er tilmed tydelig om, at føreren skal bevare kontrollen. Bilisten kan tilsidesætte ISA ved at trykke speederen hårdere i bund, og systemet må ikke blokere for at accelerere.
Systemet kan også slås fra manuelt, men det nulstilles ved næste opstart. Vil bilisten køre uden ISA, skal det aktivt fravælges, hver gang bilen startes.
Danske forhold giver problemer
Systemet fungerer ikke altid, som det skal. Bilistorganisationen FDM testede en række nye biler i efteråret 2023 og fandt ud af, at ingen af dem viste den korrekte fartgrænse hele tiden.
I en test fra november 2023 beskrev FDM, hvordan bilerne ofte tog fejl i bytrafik: “Vi kører i byen med en fartbegrænsning på 50 km/t., men bilen tror, at fartgrænsen er 30 eller 40 km/t.”
Andre steder tolkede systemet en sidevej som en fartændring: “Hver gang vi kører forbi en sidevej, tror bilen, at den gamle fartgrænse gælder.”
Ifølge FDM skyldes en del af problemet, at Danmark bruger implicitte hastighedsgrænser, som mange kameraer ikke genkender. En byzonetavle betyder 50 km/t, men står der intet tal på skiltet, og bilens kamera ser derfor ingen grænse.
På motorvejene ophæves grænsen ofte med et “ophør”-skilt frem for en ny hastighedsangivelse, og digitale kortdata for danske veje opdateres ikke løbende ved vejarbejde.
Hastighedsloft er ikke besluttet
EU-Kommissionen skal ifølge forordningen evaluere ISA-systemets effekt, og der har været omtale i internationale medier af, at et bindende hastighedsloft med satellitovervågning kunne blive næste skridt fra 2030.
Kommissionen har dog understreget, at der ikke ligger nogen formel plan. En talsperson har oplyst, at et sådant system alene er på et undersøgende stadie, og at der ikke er truffet politisk beslutning om at gå videre.
Frem til en eventuel skærpelse er ISA fortsat et hjælpesystem, som bilisten kan tilsidesætte.
