En erhvervsdrivende kan højst binde dig til et løbende abonnement i seks måneder, uanset hvad der står i aftalen.
Du har tegnet et årsabonnement på en streamingtjeneste, et fitnesscenter eller et magasin. Et par måneder inde fortryder du, men kundeservice henviser til aftalens 12-måneders binding. Du betaler videre. Det behøver du i de fleste tilfælde ikke.
Forbrugeraftaleloven sætter en skarp grænse for, hvor længe en virksomhed kan holde en forbruger fast i et løbende abonnement. Ifølge Forbrugerombudsmanden kan forbrugeren efter fem måneder opsige aftalen med én måneds varsel, så den samlede binding højst bliver seks måneder.
Reglen gælder bredt: streamingtjenester, aviser og magasiner, fitnesscentre, software-abonnementer, telefonaftaler og andre løbende leveringer af varer eller tjenester. En aftale om 12 måneders binding er ikke ulovlig at udbyde, men den kan ikke håndhæves ud over seksmånedersgrænsen.
Få undtagelser gælder dyre aftaler
Ikke alle aftaler falder ind under hovedreglen. Forbrugerombudsmanden oplyser, at “for særligt dyre aftaler, fx leasing af biler mv., kan forbrugeren dog være bundet i længere tid, ofte 12 måneder”. Der gælder også særlige regler for blandt andet forsikringer, lejeaftaler og kreditaftaler.
Afmelding skal være lige så nem som tilmelding
Forbrugeraftaleloven stiller også et særskilt krav til selve afmeldingen: det skal være lige så nemt at opsige en løbende aftale, som det var at indgå den, og opsigelsen skal kunne ske på det samme medie eller den samme tekniske platform.
I praksis betyder det, at en forbruger, der har tegnet abonnementet på en hjemmeside, skal kunne opsige det samme sted. I en konkret sag mod en streamingtjeneste fastslog Forbrugerombudsmanden, at det var i strid med loven, at tjenesten henviste kunder til at opsige via telefon, når aftalen var indgået via hjemmesiden. Streamingtjenesten gav efterfølgende tilsagn om at ændre praksis.
Fortrydelsesretten kan strække sig over et år
Ved siden af opsigelsesreglen har forbrugeren også en fortrydelsesret ved online-tegning. Udgangspunktet er 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet, men perioden kan blive markant længere, hvis virksomheden ikke har oplyst forbrugeren om retten korrekt.
Forbrugerombudsmanden skriver, at “hvis ikke, løber fortrydelsesretten videre indtil 14 dage efter, forbrugeren har fået oplysningerne. Dog kan fortrydelsesretten højst løbe 12 måneder og 14 dage efter, varen er leveret til forbrugeren”. En forbruger, der aldrig har modtaget en korrekt fortrydelsesvejledning, kan altså have mere end et år til at træde ud af aftalen.
Dokumentér opsigelsen skriftligt
Bevisbyrden ligger hos forbrugeren, hvis der senere opstår uenighed om, hvorvidt et abonnement er opsagt rettidigt. Forbrugerombudsmanden anbefaler derfor at opsige skriftligt, for eksempel via e-mail, og gemme kvittering eller bekræftelse. Også ved opsigelse via en knap på en hjemmeside bør forbrugeren tage et skærmbillede af kvitteringssiden.
Forbrugere, der mener, at en virksomhed holder dem fast ud over seksmånedersgrænsen eller gør det urimeligt besværligt at komme ud, kan klage til Forbrugerombudsmanden.