Forside Generelle nyheder Norlys med vigtig besked til kunderne: Tjek din konto

Norlys med vigtig besked til kunderne: Tjek din konto

Norlys
Norlys

Kunder opfordres til at tjekke egen konto.

De fleste danskere modtager hver dag en lang række mails fra virksomheder, myndigheder og abonnementstjenester.

Det kan derfor være svært at skelne mellem en ægte besked og et forsøg på svindel.

Kriminelle bliver konstant bedre til at få falske mails til at ligne officielle henvendelser.

Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom, før man klikker på links eller deler personlige oplysninger.

“Disse e-mails er ikke fra Norlys”

Netop nu har Norlys udsendt en advarsel via Mit digitale selvforsvar.

Her skriver selskabet, at svindlere i øjeblikket forsøger at få modtagerne til at tro, at deres betalingsservice-aftale er ved at udløbe.

Formålet er at lokke folk til at klikke på det link, der følger med i mailen.

“Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er personer, der har modtaget en eller flere mails, hvor der gøres opmærksom på udløb af betalingsservice-aftale. Disse e-mails er ikke fra Norlys,” skriver Norlys selv.

Selskabet kommer også med en klar anbefaling til personer, som aldrig har været kunde.

“Hvis man ikke tidligere har været kunde hos Norlys, så skal man slette beskeden uden at klikke på evt. links.”

Tjek kontoen

Har man et nuværende eller tidligere kundeforhold hos Norlys, opfordrer selskabet til, at man selv går ind på sin konto i stedet for at bruge et link fra en modtaget mail.

“Hvis man er nuværende eller tidligere Norlys kunde, så kan man altid tjekke sin konto direkte vores selvbetjeningsløsning og ikke via et evt. link i den mail, man har modtaget.”

Norlys minder samtidig om, at det altid er værd at bruge et øjeblik på at kontrollere, hvem der har sendt en mail, før den bliver åbnet.

“Vær altid opmærksom på afsenderadressen inden du åbner en mail. Hvis du er i tvivl, slet e-mailen uden at klikke på links.”

Ads by MGDK