Forside Generelle nyheder Googles navn misbruges til svindelnummer: Her er alt, du skal...

Googles navn misbruges til svindelnummer: Her er alt, du skal vide

Google
bluestork / Shutterstock

Du bør være ekstra opmærksom, hvis du får en uventet besked fra Google.

Mange danskere modtager hver eneste dag beskeder på mobilen fra både virksomheder, myndigheder og forskellige digitale tjenester.

Langt de fleste sms’er er helt legitime, men kriminelle forsøger løbende at udnytte den tillid, som danskerne har til kendte navne.

Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, før man trykker på et link eller indtaster personlige oplysninger.

En enkelt besked kan nemlig være nok til at lokke følsomme oplysninger fra intetanende modtagere.

Falsk besked

Mit digitale selvforsvar advarer nu om en ny svindelkampagne, hvor en sms ser ud til at komme fra Google.

I advarslen oplyses det, at de har fået flere henvendelser om beskeden. Helt konkret forsøger svindlerne at lokke modtagerne videre til en falsk hjemmeside.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har modtaget tips om en falsk sms, der udgiver sig for at være fra Google.”

Mit digitale selvforsvar fortæller samtidig, at modtageren bliver bedt om at opdatere sit betalingskort via et link. Formålet er at få folk til at afgive personlige oplysninger på en falsk side.

Slet beskeden

Hvis sms’en dukker op på mobilen, er anbefalingen klar. Beskeden bør ikke åbnes yderligere, og linket skal ikke benyttes.

“Det er svindel – klik derfor ikke på linket, og slet sms’en.”

Advarslen er især relevant for danskere, fordi mange benytter Google til både mail, lagring og andre digitale tjenester.

Kriminelle forsøger ofte at udnytte velkendte afsendere for at få deres beskeder til at virke troværdige.

Er man i tvivl om en besked er ægte, er det en god idé selv at kontakte den gældende instans gennem officielle kanaler.

På den måde mindskes risikoen for at ende på en falsk side, hvor personlige oplysninger kan havne i de forkerte hænder.

Ads by MGDK