Jesper Bengtson
Det er ikke alle, der får en udbetaling måned efter måned.
Alle lønmodtagere i Danmark er dækket af ATP, og pensionen bliver udbetalt automatisk til NemKonto, når man når folkepensionsalderen. Der skal altså hverken søges eller udfyldes blanketter, oplyser borger.dk.
Størrelsen på den optjente pension afgør, om udbetalingen sker månedligt eller som et engangsbeløb. Bagatelgrænsen i 2026 ligger på 3.600 kroner om året.
Er den beregnede årlige pension højere, udbetales beløbet i månedlige rater livet ud. Er den lavere, kapitaliseres pensionen og udbetales som ét beløb.
For et ATP-medlem, der har indbetalt fuldt bidrag fra 18 år og går på folkepension som 67-årig, kan årsbeløbet i 2026 maksimalt udgøre 25.800 kroner.
Bidraget deles mellem lønmodtager og arbejdsgiver
ATP-bidraget bliver trukket automatisk af lønnen. Lønmodtageren betaler en tredjedel, mens arbejdsgiveren betaler to tredjedele. Størrelsen af den fremtidige pension afhænger derfor både af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, og af hvor mange timer man har haft.
Udbetalingstidspunktet er koblet til folkepensionsalderen, men medlemmet kan vælge at udskyde sin ATP i op til 10 år fra den 1. i måneden efter, folkepensionsalderen er nået.
Denne mulighed gælder dog kun, hvis den optjente pension overstiger bagatelgrænsen. Ligger den under, sker udbetalingen automatisk som engangsbeløb ved folkepensionsalderen. ATP kalder dette strakskapitalisering, og hjemmelen findes i ATP-loven.
Kapitaliseringstærsklen er fastsat i Bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension, og den reguleres årligt. Grænsen var 3.450 kroner i 2025 og er hævet til 3.600 kroner i 2026.
Engangsbeløb koster 40 procent i afgift
Kapitaliseringen har en skattemæssig konsekvens. Ved engangsudbetaling trækkes 40 procent i afgift til staten, inden beløbet lander på kontoen.
Ved månedlig udbetaling indregnes ATP-ydelsen derimod i den almindelige skattepligtige indkomst, og Skattestyrelsen fastsætter trækprocenten automatisk.
Før udbetalingen begynder, får medlemmet besked om, hvilken form ATP’en får, så det er muligt at forberede sig på den skattemæssige forskel.
Efterladte får engangsbeløb ved dødsfald
ATP fungerer også som en form for livsforsikring for de efterladte.
En del af det årlige bidrag går til risikodækninger, der sikrer ægtefælle, samlever og børn et engangsbeløb, hvis medlemmet dør, fremgår det af borger.dk.
Til en efterlevende ægtefælle kan der udbetales op til 75.000 kroner før afgift, hvis afdøde har indbetalt til ATP efter 1. januar 2002 i mindst to år med fulde bidrag. Beløbet falder med 15.000 kroner om året fra året efter afdødes folkepensionsalder.
Har afdøde primært indbetalt før 2002, beregnes en anden ydelse, som svarer til en kapitaliseret værdi på 35 procent af den ATP-pension, der var optjent inden årsskiftet 2001/2002. Har afdøde bidraget i begge perioder, udbetales alene det største af de to beløb, oplyser borger.dk.
En samlever kan også være berettiget til op til 75.000 kroner, men det kræver, at parret har haft fælles folkeregisteradresse i mindst to år før dødsfaldet. Dækningen aftrappes på samme måde efter pensionsalderen og bortfalder helt fem år efter, at afdøde er nået folkepensionsalderen.
Biologiske og adopterede børn under 21 år kan modtage et engangsbeløb. Både engangsbeløb til en ægtefælle og børn i Danmark udbetales automatisk – typisk inden for tre uger efter dødsfaldet – fordi ATP modtager besked direkte fra CPR-registret.
Bor børnene i udlandet, skal udbetalingen selv anmodes. Der trækkes 40 procent i afgift af alle engangsbeløb.
