Forside Generelle nyheder Ny koldfront med regn rammer Danmark – men her melder...

Ny koldfront med regn rammer Danmark – men her melder DMI om 30 grader igen

Sun,Rays,Coming,Through,Rain,Clouds,Thunderstorm,Approaching,Weather, uvær, uvejr, skyer, sol, regn, storm
Shutterstock

Det vender igen inden længe.

Efter en solrig og varm søndag skifter vejret igen.

En koldfront med udbredt regn vil i løbet af natten trække ned over Jylland fra nordvest.

Mandag morgen og formiddag vil fronten passere Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne, efterfulgt af enkelte byger – og regnen når frem til Bornholm ved middagstid.

I løbet af dagen klarer det dog igen op fra nordvest med nogen sol og stort set tørt vejr.

Det enkelte sted vil det formentlig regne i 3-4 timer og der ser ud til at falde mellem 2 og 7 millimeter de fleste steder, men hvor der kommer lidt kraftigere byger kan der lokalt komme op til cirka 10 mm.  

Når regnen stopper, drejer vinden til mellem vest og nordvest og tiltager i løbet af eftermiddagen til jævn til hård vind, med vindstød stedvis op til kuling.  

Tirsdag mest tørt, køligt og fortsat ret blæsende

Det blæsende vejr fortsætter også tirsdag med let til frisk nordvestlig vind – med vindstød op til hård vind eller kuling, men vinden aftager noget i løbet af eftermiddagen.

Det ser ud at holde tørt det fleste steder, men der kan dog komme enkelte byger i den sydvestlige del af Jylland.

De nordlige og østlige dele af landet kan få nogen eller en del sol, mens det bliver mere skyet mod sydvest.

Tirsdagen bliver en ret kølig dag med dagtemperaturer, der kun når op mellem 15 og 20 grader.

I de østlige egne måske op til 21 grader hvis solen skinner en længere periode.   

Højtryk giver efterhånden sol og varmere vejr

Onsdag bevæger et højtryk sig ind over Danmark vestfra, og det giver os mere stabilt, tørt og roligt vejr med gradvist stigende temperaturer.

Torsdag ser temperaturen ud til at nå op mellem 21 og 26 grader mange steder, og fredag-lørdag kan varmen kulminere med op mellem 24 og 30 grader – lidt køligere dog ved kyster med pålandsvind. 

Solformørkelse på onsdag

Onsdag aften er der delvis solformørkelse over Danmark.

Prognoserne kan stadig nå at ændre sig, men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at onsdagen starter med en del skyer, men at det klarer op i løbet af dagen. 

Så det ser altså ud til, at mange i Danmark får gode muligheder for at opleve den delvise solformørkelsen onsdag aften, når den topper kort efter klokken 20.00.

Ads by MGDK