Rasmus Frøkjær Kristensen
Skattestyrelsen skelner skarpt mellem arbejdsrelateret og privat behandling, når præmien beskattes.
Over 3 millioner danskere er i dag dækket af en sundhedsforsikring eller sundhedsordning, og de fleste har den som en kollektiv ordning via arbejdspladsen. Det oplyser brancheorganisationen Forsikring & Pension i en opgørelse fra 2024, hvor knap 700.000 personer brugte ordningen, primært til fysioterapi og i stigende grad til stressrelaterede belastninger.
For medarbejderen kan det ligne et rent gode. Men skattemæssigt afhænger regningen af, hvad forsikringen dækker, og hvordan arbejdsgiveren har skruet den sammen.
Arbejdsrelateret behandling er skattefri
En arbejdsgiverbetalt forsikring er skattefri for medarbejderen, hvis den udelukkende dækker forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning om personalegoder.
Der er to grundbetingelser. Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse, og tilbuddet skal indgå i en generel personalepolitik, så alle medarbejdere er omfattet på lige vilkår. Arbejdsgiveren må dog begrænse adgangen efter anciennitet eller ugentlig arbejdstid, for eksempel til ansatte med mindst 1 års anciennitet eller 8 timers ugentlig beskæftigelse.
Typiske eksempler er fysioterapi til en medarbejder med belastningsskader fra jobbet eller psykologhjælp, når det kan påvises, at stressen skyldes arbejdsfunktionen.
Blandede ordninger udløser skat af hele præmien
Dækker forsikringen både arbejdsskader og private helbredsforhold, for eksempel almindelig lægebehandling eller behandling af sygdom uden tilknytning til jobbet, bliver hele præmien som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode efter ligningslovens § 16.
Vejen udenom er, at forsikringen opdeles i to selvstændige produkter: en arbejdsrelateret og en privatrelateret del. Så beskattes kun den private del, mens den arbejdsrelaterede del forbliver skattefri. Skattestyrelsen har i et styresignal slået fast, at opdelingen holder, selv når medarbejderen får rabat på arbejdsdelen ved samtidig at have den private dækning hos samme selskab.
Arbejdsgiveren har pligten til at indberette den skattepligtige andel af præmien løbende til eIndkomst, så beløbet indgår i beskatningen i den relevante lønperiode.
Misbrug og rygeafvænning behandles særskilt
Forsikringer, der kun dækker behandling af misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler samt rygeafvænning, er skattefrie efter ligningslovens § 30. Undtagelsen gælder også, når disse elementer indgår i en større forsikring, hvis betingelserne er opfyldt.
For misbrugsbehandling kræves en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. For rygeafvænning er der ingen krav om lægehenvisning. I begge tilfælde skal ordningen være del af en generel personalepolitik, der omfatter alle ansatte.
Sådan tjekker medarbejderen selv
Er man i tvivl om, hvorvidt en skattepligtig andel er indberettet korrekt, kan man se den løbende beskatning på lønsedlen og oplysningen på årsopgørelsen. En manglende eller forkert indberetning kan udløse en efterregulering, når skattemyndigheden retter opgørelsen.
Ansvaret for korrekt indberetning ligger hos arbejdsgiveren. Er en medarbejder usikker på, om forsikringen er opdelt, og hvilken del der beskattes, henviser Skattestyrelsen til at kontakte arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet eller til at rette direkte henvendelse til styrelsen.
