“Vi har nu set et skift både i Danmark og i andre europæiske lande,” lyder meldingen.
Par, hvor begge arbejder og tjener omtrent lige meget, er dem, der oftest bliver forældre, viser forskernes analyser: I løbet af et år vil 12,5 procent af de kvinder blive mødre for første gang.
Det samme gælder for par, hvor begge arbejder, og kvinden tjener mest (svarende til mere end 60 procent af husstandens lønindkomst), mens det kun er 10,3 procent af de par, hvor manden tjener mest, der får deres første barn i løbet af et år.
Par, hvor ingen af de to har arbejde og lønindkomst, har den laveste sandsynlighed for at danne familie.
”Historisk har kvinder, som arbejdede og tjente mest, været mindre tilbøjelige til at få børn. Da var det typisk par med en mere traditionel arbejdsdeling, hvor manden tjente mest, der hyppigst fik det første barn. Vi har nu set et skift både i Danmark og i andre europæiske lande, hvor kvinders beskæftigelse og indtægt i højere grad fremmer familiedannelsen frem for at forhindre den,” siger Peter Fallesen, der er forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.
Det er dog stadig et særsyn, at kvinden i et parforhold tjener mest: Kun i 10 procent af de samboende par hvor begge arbejder, udgør kvindens indkomst mere end 60 procent af husstandens samlede lønindkomst.
Det er stadig mere udbredt, at manden tjener mere end 60 procent af parrets lønindkomst. Det gælder for godt 23 procent af parrene i undersøgelsen.
Har fulgt flere end 390.000 kvinder
I det nye studie har forskere via registerdata fra Danmarks Statistik fulgt 391.635 kvinder mellem 18-45 år, som bor sammen med en partner og endnu ikke har fået barn. Alle kvinderne er fulgt i perioden 2010–2019.
Studiet definerer manden og kvinden i et parforhold til at have lige løn, hvis deres indkomst fra lønarbejde er fordelt ca. 50/50 med et spænd på +/- 10 procentpoint. (dvs. op til en 40/60 fordeling af husstandens lønindkomst).
Indtægt fra overførselsindkomster, SU, m.v. er ikke regnet med i fordelingen.
Samtidigt har forskerne kontrolleret for parrets husstandsindkomst og for begge parters alder og uddannelsesniveau, så de par, der sammenlignes, er ens på de områder, men adskiller sig på hvor stor en del af den samlede lænindkomst, hver bidrager med.
Når forskerne udelukkende ser på par, hvor kun én af parterne har lønindtægt (det vil sige den anden er på offentlig forsørgelse, studerende eller er forsørget af ægtefællen), så viser data et mere traditionelt mønster.
I næsten hvert femte par i undersøgelsen er det kun manden, der har lønarbejde. Her bliver 11,4 procent af de par førstegangsforældre i løbet af et år. Hvis kvinden er den eneste i beskæftigelse, får kun 10,8 procent af parrene barn.
“Det er klart mere udbredt, at mor ikke arbejder, end at far ikke gør det. Så det er påfaldende, at der er denne forskel, selv når vi har taget højde for husstandens samlede indkomst. Trods en høj grad af ligestilling i Danmark, kan vi altså se, at par, hvor kun den ene er i beskæftigelse, ser ud til at vælge mere traditionelt, når det kommer til beslutningen om at danne familie,” siger Peter Fallesen.
Dokumenterer et mønster – forklarer ikke hvorfor
I den danske debat om faldende fødselstal, ligestillingspolitik, barselsordninger og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, illustrerer forskningsresultaterne her, at par hyppigere får det første barn, når kvinder tjener en større del af parrets samlede indkomst.
”Vores resultater forklarer ikke, hvorfor det især er kvinder med samme – eller højere – løn som deres partner, der vælger at få deres første barn. Men de dokumenterer, at vores mere klassiske forståelse af parforholdsdynamikker i forældreskabet er under forandring, ligesom vores tidligere forskning også har vist ændringer i hvem, der får børn på tværs af korte og lange uddannelser,” siger Peter Fallesen.
Studiets resultater tager heller ikke højde for, om nogle kvinder på arbejdsmarkedet (fx relativt højtlønnede kvinder) oftere end andre kvinder vælger at indgå i parforhold.
Samlet anslår forskerne, at der ville være blevet født 4.400 børn flere i Danmark i perioden 2010-2019, hvis alle par i perioden havde haft omtrent lige indtægt (og man antog fordelingen af lønnen var det eneste forskel mellem parrene.)