Jesper Bengtson
Hovedreglen er klar: Du må ikke selv klippe naboens træ, og skygge alene giver dig ingen ret til at kræve det fældet.
Konflikter om træer, hække og skygge hører til de mest udbredte nabotvister i danske boligområder. Reglerne står i hegnsloven fra 5. april 2019, suppleret af den ulovfæstede naboret, og de trækker en skarp grænse mellem hvad grundejeren selv må gøre, og hvad der kræver en afgørelse fra det kommunale hegnsyn.
Udgangspunktet er, at et træ tilhører den, på hvis grund stammen står, og at grundejeren ikke uden videre må skære grene af naboens træ, heller ikke selv om de hænger ind over skellet. Kun i tre præcist afgrænsede tilfælde giver hegnsloven en umiddelbar ret til selv at gribe ind.
Tre situationer hvor du selv må klippe
Efter hegnslovens § 19, stk. 2, er naboen berettiget til at afkappe grene i skellinjen, hvis de “vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer”.
Bestemmelsen dækker altså tre konkrete tilfælde: grene der vokser gennem det fælles hegn, grene der beskadiger hegnet, og grene der hænger så lavt, at man ikke kan komme frem med havemaskiner eller køretøjer. Uden for disse situationer skal grundejeren tale med naboen eller gå den administrative vej.
Rådgivningstjenesten Bolius understreger, at hovedreglen er, at man ikke må beskære naboens træer, selv om grene hænger ind over ens grund eller spærrer for udsigten. Skæres der ud over det tilladte, kan grundejeren blive erstatningsansvarlig for skader på træet.
Farlige grene: Sagen skal via hegnsynet
Er problemet ikke passage, men sikkerhed, ændrer proceduren sig. Efter § 19, stk. 3, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne grene, “der på grund af alder, råd el. lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på naboejendommen”.
Her må naboen altså ikke selv save grenene af, men skal indbringe sagen for det kommunale hegnsyn, som træffer afgørelse. Samme vej gælder tvister om et fælles hegn, om træer der samlet fungerer som hegn i skel, og om grene fra skov, der er til gene for naboejendommen.
Hegnsynet: 2.205 kroner i 2026
Hegnsynet er et kommunalt nævn på tre medlemmer, som behandler tvister mellem naboer om hegn og visse trærelaterede spørgsmål. Sagen anlægges skriftligt via hegnsyn.dk, og gebyret er i 2026 fastsat til 2.205 kroner, oplyser Næstved Kommune. Beløbet indeksreguleres 1. januar hvert år og betales, når forretningen er holdt. Som hovedregel betaler den tabende part.
Hegnsynets afgørelse kan ifølge Odense Kommune ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men hver af parterne kan indbringe afgørelsen for domstolene senest fire uger efter, at den er modtaget.
Hegnsynet behandler ikke tvister om enkeltstående træer på naboens grund, med mindre grenene er omfattet af § 19. Rene tvister om et enkelt træs højde, placering eller skygge falder uden for hegnslovens område.
Skygge alene giver ingen ret
Den situation, der er sværest at komme igennem med, er også den mest almindelige: Naboens træer skygger for haven. Her findes der ingen udtrykkelige regler i hegnsloven om træhøjde, og heller ikke i den øvrige lovgivning er der en generel højdegrænse for træer på privat grund.
Bolius beskriver det nøgternt: Selv om naboens træer tårner sig 10 meter i vejret og lægger haven i skygge sommeren igennem, giver loven normalt ingen mulighed for at gribe ind. Den eneste retlige vej er et civilt søgsmål ved domstolene med henvisning til den naboretlige tålegrænse, altså det princip, at man må tåle en vis gene fra sin nabo, men ikke en væsentlig og urimelig ulempe.
Bevisbyrden ligger hos den, der klager, og retspraksis er tilbageholdende. En sag om skygge løber over måneder eller år, og udfaldet er usikkert. Derfor er den administrative vej via hegnsynet, hvor den kan bruges, som regel både billigere og hurtigere end en retssag.
