Rasmus Frøkjær Kristensen
Et arveafkald skal meddeles skifteretten inden den endelige boopgørelse, ellers får det ingen skattemæssig virkning.
Et arveafkald giver en arving mulighed for helt eller delvis at frasige sig sin arv til fordel for enten egne børn, boets øvrige arvinger eller den, der ville have arvet efter testamentet. Skattestyrelsen behandler afkaldet skattemæssigt som arv, og boafgiften beregnes, som om modtageren står som arving direkte i dødsboet.
Tidsvinduet er kort. Afkaldet skal være meddelt over for skifteretten, inden den endelige boopgørelse indleveres, og senest før udlodning fra boet begynder. I et privat skifte skal boopgørelsen indleveres senest 15 måneder efter dødsfaldet, og oversidder arvingen den frist for selve afkaldet, mister valget sin virkning.
Tre typiske grunde til at give afkald
Det klassiske eksempel er arvingen, der ikke selv har brug for pengene og gerne vil sende dem videre til næste led. Ved at give afkald til fordel for egne børn springer arven et generationsled over, og beløbet skal ikke først beskattes hos arvingen og senere igen, når det gives videre.
En anden situation er, at afkaldet bruges til at samle arven hos boets øvrige arvinger, hvis der er enighed om, at fordelingen bør se anderledes ud end den lovbestemte.
Endelig kan afkaldet være led i afgiftsoptimering på tværs af familien, fordi bundfradrag og satser beregnes ud fra modtagerens slægtskab med afdøde og ikke afkaldsgiverens.
Skifteretten afgør, om betingelserne er opfyldt
Det er alene skifteretten, der tager stilling til, om et arveafkald opfylder betingelserne for at få den skattemæssige virkning. Afkaldet må ikke være betinget, og det kan kun gives til bestemte personer: egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ville have arvet efter testamente, hvis afkaldsgiveren var død først.
Modtager afkaldsgiveren vederlag for at give afkaldet, bortfalder virkningen. Vederlaget betragtes så som arv til afkaldsgiveren selv og udløser boafgift efter de almindelige regler.
Er betingelserne ikke opfyldt, ser skifteretten bort fra afkaldet og beregner boafgiften på det beløb, arvingen ville have fået uden afkaldet.
Krav til form og fuldmagt
Meddelelsen om afkald kan gives særskilt eller stå i selve boopgørelsen, men skal være skriftlig og underskrevet af arvingen. Skattestyrelsen er skarp på ét praktisk punkt: en sædvanlig skiftefuldmagt giver ikke ret til at give arveafkald på arvingens vegne. Skal en anden person underskrive afkaldet, kræves en særskilt fuldmagt til netop den handling.
Er arvingen bosat i udlandet, eller er der brug for en advokat til at håndtere boet, er det derfor nødvendigt at få en korrekt formuleret fuldmagt på plads, før fristen udløber.
Boafgiftens satser i 2026
Boafgiften for nære slægtninge, herunder børn, børnebørn og forældre, er i 2026 15 procent af beløb over 392.300 kroner. For fjernere slægtninge lægges der en tillægsafgift på 25 procent oven i den almindelige boafgift, mens ægtefæller og registrerede partnere er helt fritaget.
Fordi afkaldet betragtes som arv til modtageren, beregnes både bundfradrag og satser ud fra modtagerens slægtskab med afdøde. For en familie, der overvejer at flytte arv mellem generationer, kan et arveafkald til fordel for børnebørn derfor reducere det samlede afgiftstræk, fordi hver arv beskattes én gang i stedet for to.
