Jesper Bengtson
Med den nye ældrelov er hjemmehjælpen omdøbt til helhedspleje, men retten til hjælp og adgangen til at klage er intakt.
1. juli 2025 blev hjemmehjælpen til pensionister rykket over i et nyt lovgrundlag. Den nye ældrelov erstatter servicelovens § 83 for borgere, der søger hjælp efter denne dato, og indfører begrebet helhedspleje, hvor én leverandør har det samlede ansvar for pleje og støtte i hjemmet.
Hjælpen er fortsat gratis, kræver ingen lægehenvisning og forudsætter en individuel visitation fra kommunen. Alligevel viser henvendelser til blandt andre Ældre Sagens rådgivning, at mange borgere og pårørende ikke kender omfanget af rettighederne eller vejen til at klage over et afslag.
Personlig pleje og praktisk hjælp
Hjælp i hjemmet dækker to grundtyper af opgaver. Personlig pleje omfatter de nære opgaver som hjælp til bad, påklædning, toiletbesøg og at spise. Praktisk hjælp dækker rengøring, tøjvask og indkøb. Dertil kommer rehabilitering og eventuel madservice, som borgeren dog selv betaler for.
Retten til hjælpen bygger på en konkret vurdering af den enkeltes funktionsniveau. Kommunen skal først vurdere, om et rehabiliteringsforløb kan gøre borgeren mere selvhjulpen, før den fastlægger omfanget af den varige hjælp.
Sådan foregår visitationen
Borgeren eller en pårørende retter henvendelse til kommunens visitation. En visitator besøger hjemmet og vurderer borgerens samlede situation, både fysisk, psykisk og socialt. På den baggrund træffer kommunen en skriftlig afgørelse om, hvilken hjælp der bevilges.
Med ældreloven er tilgangen ændret fra at visitere til enkeltydelser som gulvvask eller bad til at tildele et samlet pleje- og omsorgsforløb. Det betyder, at én leverandør har det samlede ansvar for hjælpen til den ældre. Ældreminister Mette Kierkgaard kaldte ved ikrafttrædelsen ordningen “et markant farvel til papirpleje og minuttyranni”.
Ret til frit valg af leverandør
Bliver borgeren visiteret til helhedspleje, følger retten til at vælge mellem mindst to leverandører. Kommunen skal enten indgå aftaler med private leverandører eller udstede et fritvalgsbevis, hvor borgeren selv kan pege på en godkendt virksomhed med CVR-nummer.
Knap tre ud af fire kommuner forventede ved lovens ikrafttræden at have en privat leverandør af helhedspleje.
Sådan klager man over et afslag
Er borgeren uenig i kommunens afgørelse, om hjælpen er for sparsom, eller ansøgningen er afvist, kan der klages inden fire uger. Klagen sendes til den kommune, der har truffet afgørelsen. Kommunen skal derefter genvurdere sagen inden fire uger og har mulighed for at ændre sin afgørelse.
Fastholder kommunen afgørelsen, sender den selv klagen videre til Ankestyrelsen, der kan stadfæste, ændre, ophæve eller hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.
Hvem er dækket af hvilken lov?
Pensionister, der søger om hjælp efter 1. juli 2025, er som udgangspunkt omfattet af ældreloven. Borgere under pensionsalderen med varigt nedsat funktionsevne modtager fortsat hjælp efter servicelovens § 83.
Modtager man i forvejen hjemmehjælp bevilget før 1. juli 2025, fortsætter man på servicelovens regler og overgår senest 1. juli 2027 til ældreloven, dog tidligere, hvis behovene ændrer sig væsentligt.
Kommunen er derimod ikke forpligtet til at levere aktiviteter, socialt samvær eller ledsagelse, der ligger uden for pleje- og omsorgsforløbet, ligesom forebyggende hjemmebesøg udgik af loven ved ikrafttrædelsen.
