Jesper Bengtson
Folkepensionister kan få dækket en del af varmeregningen, men tillægget skal søges aktivt og udbetales ikke automatisk.
Folkepensionister og en gruppe førtidspensionister kan søge varmetillæg hos Udbetaling Danmark og få dækket en del af udgifterne til el, gas, olie og andre former for opvarmning. Tillægget udbetales ikke automatisk, og ansøgningen forudsætter dokumentation for varmeudgifter tre år tilbage.
Ordningen retter sig mod folkepensionister og førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 2003. Kun én person i husstanden kan modtage tillægget, og det gælder både lejere og boligejere. To pensionister, der bor sammen, men ikke kan indgå ægteskab, eksempelvis søskende, kan dog begge få varmetillæg.
Bundgrænse og loft over dækningen
Varmetillægget er behovsprøvet og forudsætter både en vis størrelse varmeregning og en personlig tillægsprocent over nul. For 2026 skal enlige have varmeudgifter over 6.300 kroner om året, mens grænsen for samlevende og gifte er 9.450 kroner.
Ordningen dækker varmeudgifter op til 31.700 kroner om året, og er der mere end to voksne i husstanden, hæves loftet med 9.500 kroner per person over 18 år ud over de to.
Beløbsgrænserne reguleres årligt, og de aktuelle satser fremgår af borger.dk. Bruger man el til både varme og husholdning, nedsættes tillægget i 2026 med 5.100 kroner om året for enlige og 6.800 kroner for gifte og samlevende. Bruges gas til begge dele, er nedsættelsen 1.000 kroner for enlige og 1.100 kroner for gifte og samlevende.
Hvad dækker tillægget?
Tillægget dækker selve varmeudgiften, altså udgifter til el, gas, olie og andre brændselsformer. Udgifter til vedligeholdelse er ikke omfattet. Det gælder serviceaftaler, skorstensfejer og reparation af fyr, som borgeren selv skal betale.
Ved fjernvarme og anden kollektiv varmeforsyning trækker Udbetaling Danmark automatisk 10 procent fra til drift og vedligeholdelse af varmeanlægget, inden tillægget beregnes.
Ansøgning og dokumentation
Ansøgning sker digitalt via borger.dk, og sagen behandles af Udbetaling Danmark. Sagsbehandlingsfristen er fem uger fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen.
Dokumentationskravet er centralt. Udbetaling Danmark beregner tillægget ud fra gennemsnittet af de seneste tre års udgifter til opvarmning, og ansøgeren skal derfor kunne fremvise varmeregnskaber, elregninger eller fakturaer for perioden.
Har ansøgeren boet i boligen i kortere tid, benyttes den kortere periode, og ved under et års beboelse kan der i stedet oplyses en forventet årlig varmeudgift, eventuelt dokumenteret med en a conto-regning.
Ældre Sagen anbefaler pensionister at vedhæfte varmeregnskaberne for de seneste tre år allerede ved ansøgningen. Har man svært ved den digitale selvbetjening, kan kommunens borgerservice hjælpe.
Beregning og udbetaling
Tillæggets størrelse afhænger både af varmeudgifternes omfang og af ansøgerens personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten kan ligge mellem 0 og 100, og er tillægsprocenten mindre end 100, får man udbetalt tilsvarende mindre i varmetillæg. Formuen har ingen betydning for tillæggets størrelse, og varmetillægget er skattefrit.
Bliver ansøgningen imødekommet, udbetales tillægget månedligt sammen med pensionen på den sidste hverdag i måneden. Man kan tidligst få varmetillæg fra den første i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen. Der udbetales altså ikke tilbagevirkende for tidligere år.
Får man allerede varmetillæg, skal ny dokumentation kun indsendes, hvis gennemsnittet af de seneste tre års varmeudgifter ændrer sig med 10 procent eller mere, eller hvis en a conto-regning stiger tilsvarende, typisk som følge af ændrede energipriser.
