Hvornår kan du gå på folkepension? Dit fødselsår afgør det – og det kan stige igen

Alderen for folkepension i Danmark følger ikke ét fast tal, men afhænger af hvornår du er født. I dag er grænsen 67 år, og for hver ny lovbestemt forhøjelse rykker den yderligere op for de yngre årgange.

Reglerne er fastlagt i pensionsloven og fremgår af borger.dks oversigt over folkepensionsalderen. Tallene er vejledende, fordi de kan blive forhøjet, når middellevetiden stiger.

Årgangene og deres pensionsalder

Efter de gældende regler ser trappen sådan ud:

• Født 31. december 1953 eller tidligere: 65 år

  Læs også

  

  Nye sygedagpengeregler trådte i kraft 1. juli: Her er, hvad du bør vide

  

  Din arbejdspension dækker dig, hvis du bliver for syg til at arbejde, men de fleste kender ikke omfanget af dækningen

• Født 1. januar – 30. juni 1954: 65½ år

• Født 1. juli – 31. december 1954: 66 år

• Født 1. januar – 30. juni 1955: 66½ år

• Født 1. juli 1955 – 31. december 1962: 67 år

• Født 1. januar 1963 – 31. december 1966: 68 år

• Født 1. januar 1967 – 31. december 1970: 69 år

• Født 1. januar 1971 eller senere: 70 år

For årgangene født fra 1975 og frem er en yderligere stigning til 71 år fra 2045 et skøn, der endnu ikke er vedtaget af Folketinget. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser skønnet på baggrund af levetidsudviklingen, men det skal først behandles i Folketinget.

Levetidsindeksering styrer stigningerne

Folkepensionsalderen reguleres efter et princip om levetidsindeksering, der blev fastlagt med Velfærdsforliget i 2006.

Hvert femte år tager Folketinget stilling til, om alderen skal forhøjes på baggrund af den forventede levetid for 60-årige. En vedtagen forhøjelse får virkning 15 år senere, så borgerne har tid til at planlægge tilbagetrækningen.

Senest vedtog Folketinget i maj 2025 at hæve folkepensionsalderen fra 69 til 70 år fra 2040. Beslutningen omfatter alle født fra 1. januar 1971 og frem. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokratiet) oplyste i den forbindelse, at regeringen inden 2030 vil forhandle et mere retfærdigt pensionssystem for de yngre generationer.

Næste ordinære vurdering af folkepensionsalderen skal efter reglerne tages omkring 2030 og vil kunne omfatte årgangene fra 1975 og frem.

Alternativer før folkepensionsalderen

For borgere, der ikke kan holde til at arbejde helt frem til folkepensionsalderen, findes to selvstændige ordninger.

Tidlig pension, i daglig tale Arne-pensionen, giver ret til at trække sig 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen afhængigt af antal år på arbejdsmarkedet. Anciennitetskravet stiger med årgangene, så borgere født i 1967-1970 skal have 43-45 års beskæftigelse for at få henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Den maksimale ydelse er ifølge borger.dk 15.650 kroner om måneden før skat i 2026. Reglerne fremgår af borger.dks vejledning om tidlig pension.

Seniorpension henvender sig til borgere med varigt nedsat arbejdsevne. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal ansøgeren have højst seks år til folkepensionsalderen, mindst 20-25 års beskæftigelse bag sig og en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen målt i forhold til det seneste job. Afgørelsen træffes af Seniorpensionsenheden hos ATP.

Hvad det betyder for opsparingen?

Forskellen mellem 67 og 70 år svarer til tre ekstra år på arbejdsmarkedet for en stor del af de erhvervsaktive årgange.

Det påvirker planlægningen af pensionsopsparing, indbetalingsperiode og forventet udbetalingsstart, og for yngre årgange er der samtidig en åben mulighed for, at grænsen forhøjes yderligere ved kommende lovrevisioner.

Borgere, der overvejer tilbagetrækning, kan tjekke deres egen pensionsalder på borger.dk og se satser og betingelser for de øvrige ordninger hos Seniorpensionsenheden i ATP.