Du har ret til fem omsorgsdage – men de fleste ved ikke, at de sjældent er betalte

Alle lønmodtagere i Danmark har ret til fem omsorgsdage i hvert kalenderår. Dagene kan bruges til at passe egne børn, forældre, ægtefælle, samlever eller andre i husstanden, hvis den pågældende har alvorlig sygdom eller et betydeligt plejebehov.

Retten er lovbestemt og gælder uafhængigt af overenskomst. Til gengæld er dagene som udgangspunkt ikke lønnede. Det oplyser borger.dk, der henviser til, at arbejdsgiveren kan trække i lønnen for de dage, der bliver holdt som omsorgsorlov, medmindre andet fremgår af kontrakt eller overenskomst.

Det er den nuance, mange lønmodtagere ikke er opmærksomme på: retten til fravær er sikret, men retten til løn er ikke.

Omsorgsorloven kom fra EU

De fem omsorgsdage blev indført i dansk ret som led i implementeringen af EU’s direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Direktivet blev politisk aftalt i januar 2019 og indførte blandt andet en ny ret til fem årlige omsorgsdage per arbejdstager.

Direktivet stiller minimumskrav til medlemslandene, men fastsætter ikke, at dagene skal være lønnede. Det er op til det enkelte land eller de nationale aftaleparter at afgøre.

I Danmark er dagene indskrevet i barselsloven, og de er som hovedregel uden løn. Arbejdsgiveren kan kræve lægelig dokumentation for plejebehovet.

Overenskomsten er afgørende for lønnen

Hvorvidt de fem dage bliver betalte, afgøres altså af den enkelte ansættelse. En del privatansatte får trukket i lønnen, hvis de bruger dagene, mens andre er dækket af overenskomster, hvor arbejdsgiveren betaler.

For offentligt ansatte findes der desuden en anden type omsorgsdage, som ofte forveksles med den lovbestemte omsorgsorlov. Kommunalt og regionalt ansatte har via barselsaftalen mellem KL, Danske Regioner og de faglige organisationer ret til årligt to lønnede omsorgsdage per barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år. Disse dage er med fuld løn og gives uden krav om sygdom eller plejebehov.

Det er to forskellige rettigheder: den lovbestemte omsorgsorlov på fem dage, som gælder alle lønmodtagere, og de overenskomstbestemte omsorgsdage, som gælder for offentligt ansatte med små børn. En offentligt ansat forælder til et barn under syv år kan altså i princippet trække på begge ordninger i samme kalenderår.

Bortfalder ved årets udgang

Fælles for både omsorgsorloven og de overenskomstbestemte omsorgsdage er, at de ikke kan overføres til et nyt år. Ubrugte dage bortfalder 31. december uden mulighed for kompensation, og optjeningen begynder forfra 1. januar.

For nyansatte gælder retten til de fem omsorgsdage fra ansættelsens første dag, uanset hvor mange dage vedkommende måtte have brugt hos en tidligere arbejdsgiver i samme kalenderår.

Omsorgsdage må ikke forveksles med barns første sygedag, der er en helt selvstændig ordning. Ved akut sygdom hos et barn har den ene forælder efter den almindelige praksis på arbejdsmarkedet ret til fravær på barnets første sygedag, men også her afhænger retten til løn af overenskomst eller individuel kontrakt.

Er man i tvivl om, hvad man reelt har ret til, bør man kontakte sin arbejdsgiver eller faglige organisation, lyder anbefalingen fra borger.dk.