Boligforeningen renoverer din lejlighed: Disse rettigheder kender de færreste beboere

Danmark har 598.183 almene boliger, og en betydelig del står over for renovering i de kommende år. For beboerne betyder store byggesager ofte, at lejligheden ikke kan bebos, mens arbejdet står på. Her træder almenlejelovens regler om genhusning i kraft, og de giver beboerne flere rettigheder, end mange er klar over.

Antallet af almene boliger svarer til, at hver femte bolig i Danmark er en almen bolig, oplyser Landsbyggefonden i sin seneste temastatistik fra 2025.

Erstatningsbolig ved længere ombygninger

Skal beboeren opsiges, fordi ejendommen skal ombygges eller nedrives, er udlejeren ifølge almenlejelovens § 86 forpligtet til at tilbyde en erstatningsbolig. Parterne kan aftale, om genhusningen skal være midlertidig eller permanent. Bliver de ikke enige, er det udlejeren, der træffer beslutningen.

Vælges permanent genhusning, skal boligorganisationen uden unødigt ophold tilbyde en anden bolig i kommunen. Den skal have passende størrelse, beliggenhed og kvalitet, og størrelseskravet opfyldes ved enten samme værelsesantal som den hidtidige bolig eller ét værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.

Ved midlertidig genhusning gælder en klar tidsgrænse: Varer ombygningen mere end 12 måneder, har lejeren ret til at få genhusningen omdannet til permanent efter reglerne i stk. 2.

Flytteudgifter og dækning af huslejeforskellen

Udlejeren skal tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Det står direkte i lovteksten og gælder både permanent genhusning og situationer, hvor beboeren rykkes midlertidigt ud.

Huslejen følger et princip om, at beboeren ikke må stilles ringere økonomisk. Bliver genhusningsboligen dyrere end den oprindelige, dækker boligorganisationen forskellen, oplyser BL – Danmarks Almene Boliger i sin faglige vejledning om området. Er den nye bolig billigere, betaler beboeren kun den lavere husleje.

Ved midlertidig genhusning bevarer beboeren sit lejeforhold i den oprindelige bolig og kan flytte tilbage, når arbejdet er færdigt. Det indebærer også, at beboeren i genhusningsperioden ikke kan deltage i beboerdemokratiet i den afdeling, hvor vedkommende er midlertidigt genhuset.

Klageadgang via beboerklagenævnet

Er beboeren uenig i boligorganisationens beslutning, kan sagen indbringes for beboerklagenævnet i den kommune, hvor lejemålet ligger. Nævnet behandler uenigheder om lejemæssige vilkår, boligens stand, husorden og lovligheden af beslutninger truffet af beboerdemokratiske organer.

Klagen skal være skriftlig og vedlagt dokumentation. Gebyret er ifølge borger.dk 172 kroner i 2026. Nævnets afgørelser kan ankes videre til boligretten.

Beboerklagenævnet består af en formand med juridisk baggrund samt to medlemmer, der repræsenterer henholdsvis udlejer- og lejersiden. Kommunen står for sekretariatsbetjeningen, og udlejeren får typisk to uger til at kommentere klagen, inden nævnet træffer afgørelse.

Genhusning er et voksende praksisfelt

Med en almen boligsektor på knap 600.000 boliger og løbende renoveringssager er genhusning et voksende praksisfelt for både boligorganisationer, kommuner og beboerklagenævn.

For den enkelte beboer er det centrale, at forpligtelserne i § 86 ikke kan fraviges til skade for lejeren, og at en accept af et genhusningsforslag ikke afskærer klageadgangen, hvis vilkårene ikke lever op til lovens krav.