Fartkontrol fangede firmabilens nummerplade: Er det medarbejder eller arbejdsgiver, der hæfter?

Når en fotovogn eller en fast fartmåler registrerer en firmabil eller en leasingbil, sendes bøden ikke til føreren. Den går til den registrerede ejer af køretøjet, der herefter må håndtere, hvem der reelt skal betale.

Reglen står i færdselslovens § 118 c, som siden 1. februar 2015 har indført et betinget objektivt ejeransvar ved automatisk trafikkontrol. Paragraffen bestemmer, at ved en hastighedsforseelse konstateret automatisk pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om den pågældende ikke var fører.

For en firmabil er den registrerede ejer typisk arbejdsgiveren. For en leasingbil er ejeren leasingselskabet, mens leasingtageren står anført som registreret bruger og i praksis modtager bøden.

Ejeren skal oplyse politiet om føreren

Modtager man et forelæg for kørsel, man ikke selv har foretaget, kan ansvaret flyttes. Politiet skriver, at “hovedreglen er, at ejeren af et køretøj efter anmodning fra politiet skal oplyse, hvem der har ført køretøjet“.

Ansvaret bortfalder for ejeren, hvis føreren selv erkender kørslen over for politiet inden 30 dage. Fristen begynder, når ejeren modtager bødeforelægget. Overholdes den ikke, hæfter ejeren efter § 118 c.

Føreren kan flytte bøden via politiets selvbetjeningsløsning på atkweb.politi.dk. Til det kræves sags- og kontrolkoder fra bødebrevets øverste højre hjørne, køretøjets registreringsnummer og førerens cpr-nummer. Den oprindelige bøde til ejeren annulleres, og et nyt forelæg udstedes i førerens navn.

Grænsen går ved 30 procents overskridelse

Ejeransvaret gælder alene, når forseelsen ikke kan udløse klip, kørselsforbud eller frakendelse. I praksis vil det sige hastighedsoverskridelser på op til 30 procent. Over den grænse er sagen personlig for føreren, og politiet skal oplyses om, hvem der kørte bilen.

Angivelsespligten er ikke frivillig. Overtrædelse medfører en bøde efter færdselslovens § 118, stk. 1. Undtagelse gælder, hvis ejeren selv har kørt, eller hvis bilen er udlånt til en person uden gyldigt kørekort.

Løntræk kræver skriftlig aftale

For virksomheder betyder reglerne, at arbejdsgiveren hæfter for medarbejderens fartbøder op til 30 procent, hvis den ansatte ikke vedkender sig kørslen inden fristen. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv oplyser, at det som udgangspunkt er ejer eller registreret bruger, der pålægges at betale fartbøder.

Vil arbejdsgiveren vælte udgiften over på den ansatte, skal det være aftalt på forhånd. Dansk Erhverv anbefaler, at det skrives ind i personalehåndbogen eller ansættelseskontrakten, at eventuelle fartbøder modregnes i medarbejderens løn. Uden en sådan aftale kan et løntræk være uberettiget, og virksomheden risikerer at stå tilbage med regningen, hvis medarbejderen nægter at betale.

Skærpede registreringsregler siden juli 2024

Fra 1. juli 2024 har Motorstyrelsen strammet reglerne for, hvem der skal stå som bruger af et køretøj i Motorregistret. En bruger er en fysisk eller juridisk person, der har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere. Ejeren har pligt til at sikre registreringen, og manglende registrering kan straffes med bøde.

For ansatte gælder en særregel: En medarbejder registreres kun som bruger af en firmabil, hvis den ansatte samtidig beskattes af værdien af fri bil. Ved subleasing skal både subleasingtager og subleasinggiver stå som brugere. Valget af registreret bruger er samtidig valget af den, der modtager en fremtidig bøde fra automatisk trafikkontrol.

Grænseoverskridende inddrivelse er også blevet skærpet. Rigspolitiets administrative center i Midt- og Vestjylland begyndte i december 2024 at sende oversatte bøder fra automatisk trafikkontrol til bilister bosat i Tyskland, Polen, Norge og Sverige, og danske ejere af firma- og leasingbiler kan tilsvarende modtage forelæg fra udenlandske myndigheder efter samme princip om ejeransvar.