Hvornår kan man blive dansk statsborger? Disse betingelser stiller Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udenlandske statsborgere kan blive danske ved naturalisation, men vejen går via en række betingelser fastlagt af Folketinget og administreret af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kravene dækker ophold, sprog, forsørgelse, beskæftigelse, straf og gæld til det offentlige, hvortil kommer indfødsretsprøven og en erklæring om troskab og loyalitet.

Ministeriet lister betingelserne på sin side om betingelser for statsborgerskab, som spænder fra tidsubegrænset opholdstilladelse over dokumenterede danskkundskaber til deltagelse i den kommunale grundlovsceremoni. En ansøger skal opfylde samtlige krav for at kunne optages på et lovforslag, medmindre der gives dispensation.

Ni års ophold

Hovedreglen er ni års uafbrudt ophold i Danmark med opholdstilladelse. Ministeriet præciserer, at flygtninge og statsløse kan nøjes med otte år, mens nordiske statsborgere kun skal have to års ophold. For ægtefæller til danske statsborgere trappes kravet ned til seks til otte år afhængigt af ægteskabets varighed, og for personer med dansk uddannelse gennem mindst tre år kan kravet være fem år.

Længerevarende opholdsafbrydelser og hyppige rejser til udlandet kan påvirke, om opholdet regnes for uafbrudt.

Selvforsørgelse og fuldtidsbeskæftigelse

Ansøgeren skal have været selvforsørgende og må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år. I de seneste fem år må hjælp ikke være modtaget i sammenlagt mere end fire måneder, oplyser ministeriet. Reglen dækker blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Hertil kommer et beskæftigelseskrav. Inden for de seneste fire år skal ansøgeren have arbejdet på ordinære vilkår i mindst 3 år og 6 måneder på fuld tid, defineret som mindst 120 timer om måneden. Timerne kan ikke lægges sammen på tværs af måneder, og ansøgeren skal fortsat være i beskæftigelse med mindst 15 timer om ugen på det tidspunkt, hvor et lovforslag fremsættes. Pensionister, personer med handicap og visse yngre ansøgere er undtaget.

Sprog, prøver og erklæring

Sprogkravet er som hovedregel bestået Prøve i Dansk 3. Ansøgere, der ikke har modtaget offentlige ydelser inden for de seneste to år og ikke i mere end tre måneder inden for de seneste ni år, kan i visse tilfælde nøjes med Prøve i Dansk 2. Ansøgere med langvarigt fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuelt handicap kan søge Folketingets Indfødsretsudvalg om dispensation.

Ansøgeren skal desuden bestå indfødsretsprøven af 2021, som tester viden om det danske samfund, kultur og historie, og underskrive en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark, det danske demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Sidste led er deltagelse i den kommunale grundlovsceremoni.

Gebyr og indgivelse

Ansøgningen indgives som hovedregel digitalt med MitID. Førstegangsgebyret for voksne er 6.270 kroner, mens unge under 25 år, der er født i Danmark eller kom hertil før det fyldte 8. år, betaler 4.180 kroner. Genansøgning er som udgangspunkt gratis første gang, mens tredje og senere ansøgning koster 3.135 kroner. For personer bosat på Færøerne og i Grønland gælder særlige takster på 1.200 kroner. Der kan betales med Dankort, Visa, Mastercard eller MobilePay.

To lovforslag om året og tre behandlinger

Opfylder ansøgeren betingelserne, forbereder ministeriet optagelse på et lovforslag. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes normalt af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året, i april og oktober, og behandles herefter tre gange i Folketinget. Selve behandlingen tager sædvanligvis 2 til 3 måneder, og ansøgeren skal opfylde betingelserne løbende, indtil loven vedtages.

Opfyldes én eller flere betingelser ikke, kan ministeriet vurdere, om sagen kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, som er den eneste instans, der kan give dispensation. En forelæggelse er ikke en garanti for dispensation, som forudsætter et flertal i udvalget efter en konkret vurdering.

Behandling af nye ansøgninger sat i bero

Ministeriet satte 6. marts 2026 behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab ved naturalisation i bero i forbindelse med udskrivelsen af folketingsvalg. Behandlingen genoptages, når der er klarhed over, hvilke betingelser der skal gælde. Sager om statsløse børn født i Danmark, børn født uden for ægteskab af udenlandsk mor og dansk far efter 11. oktober 1993, bevisdokumentation og erklæringer efter nordiske aftaler behandles fortsat.

Ansøgere kan indgive ansøgning på almindelig vis, men afgørelse og optagelse på lovforslag afventer politisk afklaring.