Jesper Bengtson
En enlig må højst have 16.200 kroner i formue for at få kontanthjælp i 2026.
Bliver du ledig og søger kontanthjælp, kigger kommunen ikke kun på din indtægt. Den kigger også på din opsparing, din bil og dit sommerhus. Overstiger den samlede formue et fast beløb, får du som udgangspunkt ingen hjælp, før du har brugt af den.
For 2026 er grænsen 16.200 kroner for en enlig og 32.400 kroner for ægtefæller tilsammen, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Beløbene reguleres hvert år og er hævet fra 15.500 og 31.000 kroner i 2025.
Reglen står i § 14 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan ikke udbetale hjælp, hvis ansøgeren og en eventuel ægtefælle har formue, som kan dække det økonomiske behov. Ved opgørelsen ses der bort fra beløb op til de nævnte grænser.
Bil og sommerhus tæller også med
Mange forbinder formue med kontanter og indestående i banken. Men formuebegrebet er bredere, oplyser styrelsen: “Formue er for eksempel penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse betragtes som formue. En stor friværdi i egen bolig kan også i nogle tilfælde betragtes som formue.”
Konkret betyder det, at en familie med et sommerhus eller en bil af pænere værdi kan blive mødt med krav om at sælge, før kontanthjælpen kommer i spil. Hvor grænsen går for, hvad kommunen kan kræve solgt, beror på en konkret vurdering.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 28-24 fastslået, at kommunen skal skelne mellem indtægt og formue, når den opgør borgerens økonomi: “Beløb som løn og offentlig hjælp til forsørgelse, der omkring opgørelsestidspunktet er modtaget til dækning af leveomkostninger, skal ikke indgå i formueopgørelsen, men betragtes som indtægt.” Modsat gælder, at “indtægt til forsørgelse, der ikke er anvendt i den periode, den skal dække, men fortsat er i behold, er opsparet og betragtes som formue.”
Undtagelser: pension, bolig og erstatninger
Reglerne indeholder flere undtagelser, som gør, at ikke al formue tæller med.
Kommunen skal se bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til borgerens eller familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Det fremgår af aktivlovens § 14, stk. 2.
Pensionsopsparing er som hovedregel også undtaget. Efter § 14, stk. 5 ser kommunen bort fra obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, og efter § 14, stk. 11 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvornår der desuden skal ses bort fra kapitalpensioner, livsforsikringer og anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet.
Erstatninger for tab af erhvervsevne fra en arbejdsskadesikring og statslig erstatning til ofre for forbrydelser tæller heller ikke med. Det samme gælder skattefritagne legater og godtgørelser for varigt men. Modtager borgeren en engangsudbetaling fra en forsikring ved kritisk sygdom, ses der efter § 14, stk. 9 bort fra op til 150.000 kroner pr. forsikringsbegivenhed i op til fem år.
Kommunen laver en konkret vurdering
Ankestyrelsens principmeddelelse understreger, at vurderingen af, hvad der skal ses bort fra, er konkret og individuel. En boligopsparing kan for eksempel bevares, hvis borgeren bor i en ungdomsbolig, som skal fraflyttes ved det fyldte 25. år. Formue kan også bevares til uopsættelige reparations- og vedligeholdelsesudgifter i den periode, borgeren modtager hjælp.
Ægtefæller vurderes samlet. Har en ægtefælle formue, indgår den i opgørelsen af, om parret samlet ligger under grænsen på 32.400 kroner. Reglen kan ramme par, hvor kun den ene bliver ledig, men hvor den anden har en opsparing.
De aktuelle satser for kontanthjælp og formuegrænser fremgår af Beskæftigelsesministeriets satsoversigt for 2026.
