Forside Lovgivning Digital arv er ikke reguleret i arveloven: Her er, hvad...

Digital arv er ikke reguleret i arveloven: Her er, hvad du kan beslutte nu – og hvad arvingerne risikerer at miste

Digital arv er ikke reguleret i arveloven: Her er, hvad du kan beslutte nu - og hvad arvingerne risikerer at miste
Shutterstock

Fotos, konti og kryptovaluta kan gå tabt, hvis du ikke tager stilling i tide.

Danske myndigheder har ingen særlige regler for, hvad der skal ske med Facebook-profiler, iCloud-fotos, streamingabonnementer eller kryptovaluta, når kontoindehaveren dør. Arveloven nævner ikke digitale aktiver med et ord, og hver enkelt platform har sine egne betingelser for, hvad efterladte kan få adgang til.

Borger.dk beskriver digital arv som alt det indhold, du efterlader på computere og sociale medier. Vejledningen er kortfattet: tag selv stilling, og gem koder et sikkert sted. Uden den forberedelse kan familiefotos, sparepenge i kryptovaluta og adgang til abonnementer forsvinde permanent.

Testamente er det stærkeste værktøj

Der er ikke noget krav om, at et testamente skal nævne digitale aktiver, men det er den eneste juridisk bindende måde at bestemme, hvem der skal overtage rettighederne til dem.

Et notartestamente oprettes efter arvelovens § 63 skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Notaren attesterer identitet, testationshabilitet og de øvrige forhold, der har betydning for gyldigheden. Notartestamentet er den mest sikre form, og en kopi opbevares centralt.

I testamentet kan man udpege en person, der skal håndtere digitale konti, angive, om profiler skal slettes eller bevares, og præcisere, hvad der skal ske med filer på lokale enheder. Selve adgangskoderne bør ikke stå i testamentet, som er offentligt tilgængeligt efter dødsfaldet. I stedet anbefaler borger.dk at gemme koder et sikkert sted, adskilt fra selve testamentet.

Facebook, Apple og Google har hver sit system

Meta lader kontoindehaveren udpege en eftermælekontakt, der kan skrive et fastgjort opslag, opdatere profilbillede og anmode om sletning, men aldrig logge på kontoen eller læse beskeder. Vælger man ikke en eftermælekontakt på forhånd, kan pårørende bede om at få profilen omdannet til en mindeprofil eller slettet, men indhold i private beskeder forbliver utilgængeligt.

Apple lader brugeren udpege en eller flere arvekontakter. Efter dødsfaldet skal kontakten fremvise både en adgangsnøgle, som brugeren har genereret på forhånd, og dødsattesten for at få adgang til iCloud-data. Uden adgangsnøglen kan efterladte ikke få udleveret indhold fra kontoen.

Google har en tilsvarende funktion, Administration af inaktiv konto, hvor brugeren kan vælge op til 10 personer, der skal have adgang til udvalgte data fra Gmail, Drive, Fotos eller YouTube, når kontoen har været inaktiv i et forudbestemt tidsrum. Brugeren bestemmer selv, hvor lang inaktivitetsperioden skal være, og hvilke data hver enkelt kontakt skal have.

Streamingabonnementer og andre løbende tjenester som Netflix og Spotify har ingen arvefunktion. De kører videre, indtil nogen opsiger dem, og digitalt købt indhold er bundet til den enkelte konto.

Kryptovaluta: Mister du nøglen, er pengene væk

Kryptovaluta er den kategori, hvor manglende forberedelse har de største økonomiske konsekvenser. Uden den private nøgle eller den seed-sætning, der giver adgang til walletten, kan hverken arvinger eller myndigheder gendanne værdierne.

Finanstilsynet advarer generelt om kryptovaluta med den begrundelse, at udstederne ikke er lovregulerede eller underlagt tilsyn fra myndighederne. Det betyder også, at der ikke findes en central instans, der kan udstede en ny nøgle, hvis den oprindelige er tabt.

Ligger værdierne på en handelsplatform, kan efterladte typisk anmode om overdragelse ved at fremvise dødsattest og skifteretsattest. Ligger de i en hardware- eller software-wallet uden central udbyder, er nøglen den eneste vej ind, og hvor og hvordan seed-sætningen er sikret, afgør, om arvingerne overhovedet kan få fat i midlerne.

Digital Post spærres straks efter dødsfald

For den offentlige kommunikation gælder en fast procedure. Når et dødsfald registreres, spærres alle adgange til afdødes Digital Post, også adgang for pårørende, der tidligere havde læseadgang.

Efterladte, der vil læse posten, skal anmode via Rettighedsportalen for Digital Post og vedhæfte en skifteretsattest som dokumentation. Er man ikke selv arving, kan en skiftefuldmagt anvendes sammen med skifteretsattesten.

Selve posten opbevares i 5 år, hvorefter den slettes. Ansøger man ikke om læseadgang inden da, er breve fra offentlige myndigheder tabt, og et bo kan risikere at gå glip af oplysninger om aktiver, det ikke kendte til.

Ads by MGDK