Forside Generelle nyheder Kvinde fra Roskilde vinder 1,1, millioner kroner i Keno: Alle...

Kvinde fra Roskilde vinder 1,1, millioner kroner i Keno: Alle pengene er øremærket til…

Keno-kupon fra Danske Spil
Danske Spil

Kvinden ved allerede, hvad resten af gevinsten skal bruges på.

Man skal huske at fejre, når man har en god anledning til det – og det havde en kvinde fra Roskilde for nylig, da hun vandt 1,1 million kroner i Keno hos Danske Spil.

”Jeg har forkælet mig selv med nogle smykker, og jeg har forkælet familien med kontanter, så de kan gå ud og købe lige præcis, hvad de ønsker sig,” fortæller hun og tilføjer:

“Jeg har også købt mig en ny bil, som jeg har tilladt mig at shine op med alt det ekstraudstyr, man kan.”

Men fejringen slutter ikke der. Slet, slet ikke.

For også efter indkøbet af smykker, en bil og kontante gaver er der rigeligt med penge tilbage på kontoen til at fejre – i mange år fremover.

”Jeg er et meget struktureret menneske, så jeg har også sat navn på resten af gevinsten. Jeg holder en rund fødselsdag inden længe, så der er sat penge af til, at jeg kan holde en fest,” udtaler kvinden og fortsætter:

“Der er nogle børnebørn, som vel skal giftes engang. Den yngste er ikke så gammel, så der er længe til. Men hun skal jo så snart konfirmeres. Og så er der et sølvbryllup i familien om nogle år.”

Hun har med andre ord sat penge af til en slags festfond for hele familien.

”Jeg mangler jo ikke selv noget, men jeg glæder mig over at se, at de andre i familien bliver glade. Det var nok mere før i tiden, at vi var til de store fester, men bare det at se andre feste og være glade… så bliver jeg også glad,” siger hun.

Ads by MGDK