Forside Generelle nyheder Nu kommer kulden: Her melder DMI om 5 grader

Nu kommer kulden: Her melder DMI om 5 grader

bil, rimfrost
Shutterstock

Nu bliver det koldt.

Dagen starter med lidt eller nogen sol, men skyer er ved at samlet sig vestfra.

En front over Nordsøen trækker efterhånden skyer, regn og byger ind over landet.

Fronten tager sig dog god tid og bruger både dagen og natten på at krydse Danmark. Den når først Bornholm ud på natten, skriver DMI.

I løbet af aftenen klarer det gradvist op vestfra. Solen får igen plads mellem skyerne, men enkelte byger hænger stadig ved.

Samtidig bringer fronten mere vind med sig, og bliver op til frisk fra vest og sydvest.

Da det bliver overskyet det meste af dagen, kommer temperaturen kun op omkring 15 grader.

Ustadigt vejr

Resten af ugen og ind i begyndelsen af næste uge fortsætter det ustadige vejr med at strømme ind fra vest. Regn, byger og perioder med sol afløser hinanden i en lind strøm.

Vinden tager også til. Frem mod weekenden blæser det let til frisk fra sydvest, stedvis hård.

Søndag og mandag drejer vinden mod vest og nordvest og tiltager til jævn til hård vind, mens der ved kysterne stedvis kan komme kuling.

Dagtemperaturerne holder sig mellem 14 og 19 grader, mens nattemperaturerne ligger mellem 8 og 15 grader.

Mandag ser ud til at blive ugens køligste dag.

5 graders varme

Tirsdag ser i skrivende stund ud til at byde på både tørvejr og en del sol. Om natten kan der tilmed være stedvis tåge.

Dagtemperaturen vil befinde sig mellem 15 og 18 grader, og om natten vil den bevæge sig ned mellem 5 og 11 grader.

Vinden vil være svag til let. Med en nattetemperatur på under 7 grader bør landets bilister overveje at skifte sommerdækkene ud.

Det varer i hvert fald ikke længe, inden vi fast ligger under de 7 grader, som er tommelfingerreglen for at skifte til vinterdæk.

Ads by MGDK