Jesper Bengtson
Familieretshuset kan pålægge bidrag efter skilsmisse, normalt fastsat som en femtedel af parternes indkomstforskel.
Når to ægtefæller flytter fra hinanden, ophører den gensidige forsørgelsespligt ikke automatisk. Den part, der har den laveste indkomst, kan søge Familieretshuset om at pålægge den anden at betale ægtefællebidrag. Både mænd og kvinder kan ansøge, oplyser Familieretshuset.
Bidraget fastsættes enten ved aftale mellem parterne eller ved afgørelse fra Familieretshuset, hvis de ikke kan blive enige. Hjemlen ligger i ægteskabsloven, hvor det fremgår af § 50, at der træffes afgørelse “om bidragspligt, herunder om spørgsmålet om pligtens varighed og bidragets størrelse”, når parterne ikke selv indgår aftale.
Femtedel af indkomstforskellen
Familieretshusets hovedregel er, at bidraget svarer til 20 procent af forskellen mellem ægtefællernes indkomster før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Har den ene part 24.000 kroner om måneden og den anden 34.000 kroner, fastsættes bidraget normalt til 2.000 kroner om måneden.
Reglen justeres ved lave eller høje indkomster. Har modtageren ingen eller kun meget lille indkomst, regner Familieretshuset med en indkomst på 140.000 kroner om året, fordi sociale ydelser tælles med. Betalerens samlede udgifter til ægtefælle- og børnebidrag må ikke overstige en tredjedel af vedkommendes bruttoindkomst.
Bidrag kan ifølge Borger.dk søges, når parterne ikke længere bor sammen. Aftalen eller afgørelsen skal fremgå af separations- eller skilsmissepapirerne, og opkrævning gennem Udbetaling Danmark kræver enten en bidragsafgørelse, en dom eller en skriftlig aftale mellem parterne.
Maksimalt 10 år, men kortere er almindeligt
Bidragspligten kan normalt ikke pålægges i mere end 10 år, medmindre særlige omstændigheder foreligger. Kortere perioder på 2, 3 eller 5 år er hyppige, mens de længste forløb på 8 eller 10 år som regel forudsætter et længerevarende ægteskab.
Ved ægteskaber på over 20-25 år kan der undtagelsesvis fastsættes bidrag for en længere periode. Det gælder særligt, hvis den ene part har været uden for arbejdsmarkedet i mange år og derfor reelt ikke kan skaffe sig sit eget underhold.
Bortfald ved død, nyt ægteskab og samliv
Bidraget bortfalder automatisk, hvis modtageren indgår nyt ægteskab, eller hvis betaleren dør. Etablerer modtageren nyt samliv med økonomisk fællesskab med en tredjeperson, kan bidraget nedsættes til 0 kroner. Både betaler og modtager kan bede om ændring, hvis der sker væsentlige ændringer i indkomsten eller i antallet af børn, som betaleren har forsørgelsespligt over for.
En eventuel ændring træder som udgangspunkt i kraft fra den første betalingsdag efter afgørelsen. Ønsker parterne selv at aftale en anden løsning end den, Familieretshuset har fastsat, kan de gøre det uden en ny sagsbehandling.
Skattepligt for modtager, fradrag for betaler
Modtageren skal betale skat af ægtefællebidraget. Det gælder ifølge Skattestyrelsen uanset, om parterne er separeret, fraskilt eller varigt flyttet fra hinanden, og beløbet skal fremgå af rubrik 19 på årsopgørelsen.
Betaleren har omvendt fradrag for bidraget. Sker betalingen gennem Udbetaling Danmark, gives fradraget automatisk. Går pengene direkte fra den ene tidligere ægtefælle til den anden, skal beløbet indberettes i rubrik 56 på årsopgørelsen. Bor de fraskilte parter sammen, bortfalder fradragsretten.
For borgere, der er ved at separere sig eller nyligt er skilt, findes ansøgningsblanketten til førstegangsansøgning om ægtefællebidrag på borger.dk, hvor sagen sendes direkte videre til Familieretshuset.
