Jesper Bengtson
Private må gerne filme egen have og facade, men kameraet må ikke dække fortovet eller naboens grund.
Flere danskere installerer selv overvågningskameraer ved indgangsdør, carport og indkørsel. Grænsen for, hvad kameraet lovligt må fange, bliver sjældent diskuteret, før en nabo eller en forbipasserende klager.
Udgangspunktet i tv-overvågningslovens § 1 er, at private ikke må foretage tv-overvågning af “gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel”. Reglen rammer også fortovet foran din egen grund.
Politiet skriver direkte, at man ikke behøver tilladelse til at opsætte et kamera, “som udelukkende overvåger fx din have, garage eller indkørsel”, så længe kameraet ikke peger ud mod offentlig vej eller fortov. Politiet anbefaler samtidig, at private registrerer deres kameraer i politiets PolCAM-register, så betjentene kan rette henvendelse ved en nærliggende hændelse.
Husstandsundtagelsen holder kun inden for hækken
Når et kamera udelukkende filmer det, du selv ejer og råder over, falder optagelserne som udgangspunkt uden for databeskyttelsesreglerne via den såkaldte husstandsundtagelse i databeskyttelsesforordningen. Undtagelsen bortfalder i det øjeblik, kameraet også fanger et offentligt tilgængeligt areal, hvilket EU-Domstolen slog fast i Ryneš-sagen (C-212/13).
Konsekvensen er, at et dørkamera, der er vinklet så bredt, at det løbende optager fortovet eller naboens indkørsel, pludselig udløser krav om saglig begrundelse, oplysningspligt, slettefrister og de registreredes rettigheder efter GDPR.
Datatilsynet opdaterede i december 2023 sine vejledninger på området med nye udgivelser rettet mod bl.a. boligorganisationer. Udgivelsen fulgte en tilsvarende vejledning fra juni 2023 til private virksomheder, og dokumenterne er blevet til med bidrag fra Justitsministeriet.
Datatilsynet strammer linjen for boligforeninger
Linjen fra vejledningerne er fulgt op med konkrete tilsyn. Den 26. august 2026 afsluttede Datatilsynet et tilsyn med fem boligforeningers brug af tv-overvågning: Arbejdernes Andels Boligforening, Boligselskabet AKB-København, Fyns Almennyttige Boligselskab, fsb og Boligforeningen AAB.
Tilsynet pegede på, at tv-overvågning kun bør etableres, når der er vægtige grunde, der gør overvågningen nødvendig, og at mindre indgribende tiltag skal overvejes først. Kameraerne skal placeres og indstilles, så de ikke registrerer beboernes bevægelser til og fra deres bolig. Og optagelser må ikke pr. automatik ligge gemt i 30 dage: Datatilsynet understreger, at de skal slettes tidligere, hvis der ikke er et reelt behov for den fulde opbevaringstid.
De samme hensyn gælder i princippet for den private grundejer. En vinkel, der tilfældigt fanger naboens køkkenvindue eller terrasse, lever ikke op til kravet om, at overvågningen skal være nødvendig og proportional.
Klage kan føre til krav om nedtagning
Oplever en nabo eller en forbipasserende at blive filmet uden for den overvågedes egen matrikel, kan vedkommende klage til Datatilsynet. Tilsynet kan ved brud på reglerne pålægge sletning af optagelser og i yderste konsekvens kræve kameraet taget ned eller omplaceret. Datatilsynet henviser samtidig til, at den registrerede kan udøve retten til sletning efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, hvis optagelserne er behandlet ulovligt.
Vil man undgå problemet, peger både vejledninger og tilsynspraksis på de samme tre spørgsmål inden kameraet monteres: Er der en konkret og saglig grund til overvågningen? Kan kameraet vinkles og maskes, så det kun dækker egen grund? Og hvor hurtigt bliver optagelserne slettet, når der ikke er sket noget?
