Jesper Bengtson
Erstatning efter en strømafbrydelse kommer sjældent af sig selv. Rækkefølgen afgør, om netselskabet skal betale.
Mange danske elforbrugere tror, at netselskabet automatisk udbetaler kompensation, hvis strømmen er væk i mange timer. Det er ikke sådan, systemet virker. Netselskaberne frasiger sig som udgangspunkt ansvar for følgetab af en afbrydelse i deres fælles tilslutningsbestemmelser, og krav om erstatning skal rejses af forbrugeren selv, før de bliver aktuelle.
Forsyningstilsynet behandler ikke selv økonomiske tvister mellem forbruger og energiselskab. Tilsynet henviser i den slags sager til Ankenævnet på Energiområdet, som er klageinstansen for civilretlige krav mellem private forbrugere og energiselskaber.
Det skel bliver ofte dyrt for forbrugere, der tror, det er elhandelsselskabet, de skal gå til. Netselskabet ejer og driver kablerne i jorden, elhandelsselskabet sælger strømmen. Ved en afbrydelse er det netselskabet, der er den relevante modpart.
Netselskabet skal kontaktes først
Ankenævnet på Energiområdet er klokkeklart om rækkefølgen: forbrugeren skal først henvende sig til energiselskabet, inden en elektriker eller VVS-installatør tilkaldes. Springer man det trin over, taber man typisk retten til erstatning.
“Hvis du tilkalder en elektriker eller VVS-installatør uden først at kontakte dit energiselskab, har du efter nævnets praksis ikke ret til at få dækket regningen af dit energiselskab, selv om energiselskabet er ansvarlig for fejlen,” skriver nævnet.
En afgørelse mod Radius Elnet fra 2017 illustrerer princippet. En forbruger i Allerød, der selv havde bestilt og betalt en elektriker inden kontakten til netselskabet, fik ikke medhold i sit krav om dækning af fejlfindingsregningen.
Dokumentation er afgørende
Kommer det til et egentligt krav, bærer forbrugeren dokumentationspligten. Netselskaberne beder typisk om dato, klokkeslæt, afbrydelsens varighed samt billeder, kvitteringer og eventuelt skriftlig vurdering fra en elektriker ved konkrete skader på udstyr eller madvarer.
Hos Cerius, som dækker Sjælland syd for København, kører reklamationer gennem reklamation@cerius-radius.dk eller en formular på klagesiden. Netselskabet oplyser aktuelt en svartid på op til en måned på klagesager.
Afviser netselskabet kravet, kan sagen indbringes for Ankenævnet på Energiområdet. Klagegebyret er 160 kroner, som refunderes, hvis forbrugeren får medhold, hvis sagen forliges til forbrugerens fordel, afvises af nævnet eller falder uden for nævnets kompetence.
Forsyningstilsynet rammer selskabernes økonomi
Selv om Forsyningstilsynet ikke tilkender kompensation til den enkelte forbruger, rammer tilsynet netselskaberne økonomisk, hvis leveringskvaliteten er for lav. Måling og konsekvenser er fastsat i bekendtgørelsen om indtægtsrammer for netvirksomheder, og tilsynet foretager en årlig justering af den enkelte netvirksomheds indtægtsramme for utilstrækkelig leveringskvalitet.
Justeringen sker to år efter det kalenderår, hvor den utilstrækkelige leveringskvalitet blev konstateret, og indgår som et fradrag eller tillæg i selskabets indtægtsramme. Konsekvensen betales altså af netselskabets ejere og kundekreds samlet set, ikke som en direkte udbetaling til den ramte husstand.
Elhandelsselskaberne har desuden pligt til én gang årligt at indberette antallet af forsyningsafbrydelser og årsager til Forsyningstilsynet, der publicerer en samlet statistik. Reglen følger af bekendtgørelse nummer 1452 af 24. november 2022 om elhandelsvirksomheders indberetning af forsyningsafbrydelser.
For den enkelte forbruger er den konkrete vej frem derfor: ring til netselskabet, dokumentér forløbet skriftligt, rejs kravet, og tag først sagen videre til Ankenævnet på Energiområdet, hvis selskabet afviser.
