Jesper Bengtson
Bedst før-datoen betyder ikke, at maden er for gammel, oplyser Fødevarestyrelsen.
De to almindeligste datomærkninger på danske fødevarer betyder ikke det samme, og forskellen afgør ofte, om en vare ryger i skraldespanden eller bliver spist. Fødevarestyrelsen skelner skarpt mellem de to: “bedst før” handler om kvalitet, mens “sidste anvendelsesdato” handler om sundhed.
Bedst før-datoen sættes ifølge Fødevarestyrelsen på fødevarer, som “over tid alene forringes i kvalitet”. Datoen fortæller altså kun, hvornår varen forventes at være på sit bedste. Smag, konsistens og næringsindhold kan ændre sig efter datoen, men varen er som udgangspunkt stadig sikker at spise. Det gælder typisk tørre og konserverede varer som pasta, ris, mel og dåsemad.
Sidste anvendelsesdato er noget helt andet. Den sættes på fødevarer, “som du kan blive alvorligt syg af at spise, hvis datoen er overskredet”. Her taler man om letfordærvelige varer som fersk kød, fisk og hakket kød, og styrelsens anbefaling er klar: er datoen overskredet, skal maden kasseres.
Brug dine sanser efter bedst før
For varer med bedst før anbefaler Fødevarestyrelsen, at forbrugerne bruger deres sanser, før de smider noget ud. Først kigges der efter mug. Er der pletter, skal varen kasseres, mens råd som udgangspunkt kan skæres væk. Derefter kommer lugten. “Hvis fødevaren er blevet for gammel, kan den få en ubehageligt sur eller harsk lugt,” skriver styrelsen. Ser og lugter varen fin ud, kan man smage på en lille bid.
Betingelsen er dog, at fødevaren har været uåbnet og opbevaret korrekt. Efter åbning kan holdbarheden være ændret.
Enkelte fødevarer har slet ingen datomærkning. Det gælder blandt andet tyggegummi, eddike, salt, sukker, drikkevarer med mindst 10 procent alkohol, vin samt frugt og grønt.
235.000 ton havner i skraldespanden
Danske husholdninger står for en stor del af det samlede madspild i Danmark. Ifølge Fødevarestyrelsens seneste opgørelse er den samlede årlige mængde madspild 881.062 ton, og heraf står husholdningerne alene for 235.000 ton opgjort for 2021.
Går man længere tilbage, viser en undersøgelse fra MAPP Center på Aarhus Universitet, at danske forbrugere i 2018 havde et madspild på 260.000 ton årligt. Det svarede til 36 procent af det samlede madspild gennem hele fødevarekæden. En senere opgørelse fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved samme universitet satte tallet til 469.449 ton for 2021.
En betydelig del af det spild sker, fordi forbrugerne forveksler de to datomærkninger og smider varer ud, der stadig er sikre at spise.
Andre regler i detailhandlen
For fødevarevirksomheder gælder egne regler. Butikker må ifølge Fødevarestyrelsens vejledning sælge eller donere varer efter bedst før-datoen, hvis det vurderes, at fødevaren stadig er egnet til konsum. Detailbutikker kan også fryse varer ned før udløb, men skal så mærke dem med indfrysningsdato og oplyse, at varen ikke må nedfryses igen efter optøning.
For forbrugeren er det centrale råd fra Fødevarestyrelsen at kende forskellen på de to datoer og lade sanserne, ikke datostemplet alene, afgøre om en vare i køleskabet skal spises eller kasseres.
