Bygningsreglementet stiller præcise krav til røgalarmer i nyere boliger, mens kulilte-alarmer forbliver stærkt anbefalet, men frivillige.
Siden 1. december 2004 har det været et krav i Bygningsreglementet, at nye boliger opføres med røgalarmanlæg. For CO-alarmer gælder noget andet. Her er der ikke tale om et generelt lovkrav, men om en stærk anbefaling fra Sikkerhedsstyrelsen i boliger med gasinstallationer eller andre former for forbrænding.
Grænsen går altså ved byggetilladelsens dato. Er boligen opført eller væsentligt ombygget efter 1. december 2004, skal den have et røgalarmanlæg tilsluttet elnettet med batteribackup. Ældre boliger er ikke omfattet af kravet, men Beredskabsstyrelsen anbefaler røgalarmer uanset alder.
Dækningskrav i Bygningsreglementet
Bygningsreglementet opererer ikke med et fast antal alarmer, men med et dækningskrav. Der skal være mindst én røgalarm i hver brandcelle, og højst 10 meter horisontal ganglængde fra et vilkårligt sted til nærmeste alarm. Går boligen over flere etager, skal der placeres mindst én røgalarm på hver etage.
Røgalarmerne skal tilkobles bygningens faste strømforsyning med batteribackup. I bygninger uden fast elinstallation, for eksempel sommerhuse uden strøm, må alarmerne være batteridrevne alene. Når flere alarmer er i samme brandcelle, skal de serieforbindes, så en udløsning aktiverer dem alle.
Alle røgalarmer solgt i EU skal være CE-mærkede og opfylde den harmoniserede standard EN 14604.
Beredskabsstyrelsen om placering
Beredskabsstyrelsen anbefaler at placere alarmen i loftet midt i rummet med mindst 50 centimeters afstand til vægge. Minimum én røgalarm placeres centralt i boligen, helst i loftet i en fordelingsgang, og større boliger bør have flere alarmer i opholds- og soverum.
Styrelsen fraråder placering tæt på køkken og badeværelse, da madoset og damp udløser falske alarmer. Testes alarmen mindst én gang om året, og udskiftes den cirka hvert tiende år, lever boligen op til vedligeholdelsesanbefalingen. Alarmer med indbygget 10-årsbatteri kan ikke få skiftet batteri, og hele enheden skal udskiftes, når batteriet melder sig.
CO-alarm er en anbefaling, ikke et krav
For kulilte er billedet et andet. Danmark har ikke et generelt lovkrav om CO-alarm i boliger, heller ikke i boliger med gasinstallation eller brændeovn. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler mindst én CO-alarm i rum med gasapparat, og helst flere i boligen.
Videncentret Bolius understreger, at kuliltealarmen kun anbefales som en sekundær tryghedsforanstaltning, der ikke bør erstatte serviceeftersyn. Primærforsvaret mod kulilteudslip er den lovpligtige service, som ældre gaskedler med åbent forbrændingskammer skal gennemgå hvert andet år.
CO-alarmen monteres typisk i brysthøjde, ikke ved gulvet. Det adskiller den fra alarmer, der varsler propan eller butan, som er tungere end luft og synker ned mod gulvet.
Lejer og udlejer har hver sin opgave
I lejeboliger ligger installationsansvaret som udgangspunkt hos udlejer, hvis bygningen er omfattet af kravet. Den efterfølgende vedligeholdelse, altså batteritest og rengøring, falder i praksis på lejeren i lejeperioden.
Ansvarsfordelingen bør fremgå af lejekontrakten. Oplever lejeren, at der ikke er røgalarm i en bolig fra 2004 eller senere, kan vedkommende rette henvendelse til udlejer og i sidste ende til kommunens byggemyndighed, som fører tilsyn med Bygningsreglementet.
For boliger opført før december 2004 er røgalarm ikke et lovkrav, og udlejer har derfor ingen pligt til at installere. Her står lejeren selv for anskaffelsen, hvis en alarm ønskes.