Jesper Bengtson
Mange boligejere opgiver et berettiget krav mod håndværkeren, selvom reklamationsretten rækker langt ud over to år.
Opdager man revner, utætheder eller andre fejl år efter en håndværker har afleveret sit arbejde, antager mange boligejere, at det er for sent at klage. Men reklamationsretten over håndværksarbejde strækker sig markant længere end den toårige frist, der kendes fra køb af varer, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på forbrug.dk.
For byggearbejde på fast ejendom gælder forældelseslovens regler. Et krav om udbedring forældes efter tre år fra det tidspunkt, hvor manglen blev opdaget eller burde være opdaget, og den absolutte grænse er 10 år fra arbejdets aflevering.
Tre år fra opdagelse, 10 år fra aflevering
Fristerne gælder uanset om parterne har en skriftlig kontrakt eller alene en mundtlig aftale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opgør hovedreglen således: “forældelsesfristen 3 år, fra manglen blev opdaget eller burde være opdaget. Du kan dog højst klage i 10 år efter arbejdets aflevering.”
Den samme forståelse bekræftes af erhvervsorganisationen DI Byggeri: “Et mangelkrav forældes 3 år efter, at bygherren vidste eller burde vide, at der var en mangel og i alle tilfælde senest 10 år fra aflevering.”
En udbredt misforståelse er, at forbrugere er bundet af en femårig frist. Den regel findes i AB 18, som er standardbetingelserne for byggearbejder mellem professionelle parter. For aftaler mellem forbruger og håndværker gælder den ikke.
Standardkontrakten AB Forbruger giver struktur
AB Forbruger er en standardaftale, som forbruger og håndværker kan vedtage på byggeopgaver af en vis størrelse. Kontrakten er udarbejdet i samarbejde mellem byggeriets parter og Forbrugerrådet Tænk og regulerer blandt andet aftalegrundlag, betaling, forsinkelse og mangler.
Standardkontrakten giver entreprenøren både pligt og ret til at udbedre fejl og mangler uden ekstraregning for forbrugeren, forudsat at der reklameres inden for rimelig tid, og kravet ikke er forældet.
Udbedrer håndværkeren ikke manglen inden rimelig tid, kan forbrugeren lade en anden udføre arbejdet for håndværkerens regning eller kræve prisafslag. Reklamationen skal ske inden rimelig tid efter, at fejlen er eller burde være opdaget, men forbrugere indrømmes større passivitet end professionelle bygherrer.
Klagevejen går via branchens ankenævn
Nægter håndværkeren at udbedre arbejdet, kan forbrugeren klage til et godkendt ankenævn. Afhængigt af håndværkerens branche er det Byggeriets Ankenævn, Håndværkets Ankenævn eller Ankenævnet for Tekniske Installationer.
Byggeriets Ankenævn behandler sager om maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, gulv- og anlægsgartnerarbejde samt leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Ifølge nævnet gælder, at “det koster 400 kr. at indsende en klage”, og gebyret tilbagebetales, hvis sagen ikke kan behandles, eller hvis klageren ikke pålægges sagsomkostninger.
Ankenævnet behandler ikke tvister om nybyggeri, hvor den samlede entreprisesum overstiger 1 million kroner inklusive moms. Skal en skønsmand vurdere arbejdet, kan forbrugeren maksimalt pålægges 5.000 kroner i sagsomkostninger, hvis klagen ikke tages til følge.
