Jesper Bengtson
Pårørende kan selv slå plejecentres seneste tilsynsrapport op og indgive bekymring, hvis noget halter.
Alle tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn med plejecentre er offentligt tilgængelige og kan søges frem af enhver pårørende, borger eller journalist. Rapporterne offentliggøres løbende på styrelsens hjemmeside og giver en konkret vurdering af patientsikkerheden på det enkelte sted.
Søgningen foregår på styrelsens side med tilsynsrapporter, hvor man kan filtrere på behandlingsstedstype som “Hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejehjem”, vælge region eller kommune og indsnævre efter tilsynstype og sanktionsniveau.
Rapporterne ligger offentligt i tre år. “Tilsynsrapporter er offentlige i 3 år. Efter 3 år slettes de”, oplyser styrelsen, og “rapporter fra samme behandlingssted erstatter hinanden, og derfor kan du kun se den nyeste version”. Det betyder, at man altid kigger på det senest afholdte tilsyn på et givent plejecenter.
Fire kategorier for problemer
Hvert plejecenter placeres efter tilsynet i én af fire kategorier. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at behandlingsstederne “placeres i én af fire kategorier, der vurderes ud fra, om der er ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”.
De fire niveauer er altså: ingen problemer, mindre problemer, større problemer og kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden. Jo højere niveau, jo mere alvorlig er den samlede vurdering af forholdene. Ved større eller kritiske problemer kan styrelsen følge op med nye tilsyn eller sanktioner.
Når selve sanktionen fremgår af rapporten, bruges fire trin: ingen sanktion, henstilling, påbud og forbud. Et påbud er et bindende krav om at rette op på bestemte forhold, mens et forbud betyder, at styrelsen helt forhindrer en bestemt sundhedsfaglig aktivitet.
Planlagte og reaktive tilsyn
Tilsynet omfatter både planlagte og reaktive besøg. Ved et planlagt tilsyn får plejecentret et “varslingsbrev som udgangspunkt 2 uger før tilsynet”, der beskriver formål, deltagerkreds og hvilke målepunkter styrelsen vil se på. Styrelsen kan også komme uanmeldt, hvis en varsling vil kompromittere formålet, eller hvis alvorlige forhold kræver hurtig vurdering.
Målepunkterne er styrelsens tjekliste og “anvendes ved tilsyn på plejecentre, hjemmepleje, sygeplejeklinikker, akutfunktioner og midlertidige pladser”. Det er disse målepunkter, som rapporten til sidst konkluderer op imod. Når tilsynet er færdigt, “offentliggør vi her på hjemmesiden” tilsynsrapporten, oplyser styrelsen.
Når noget bekymrer en pårørende
Oplever en pårørende konkrete problemer, kan vedkommende sende en bekymringshenvendelse til styrelsen. På siden om bekymringshenvendelser står der, at man kan kontakte styrelsen, “hvis du har mistanke om, at en sundhedsperson udgør en risiko for sine patienter, hvis du er bekymret for patientsikkerheden på et behandlingssted”.
Styrelsen anbefaler først at gå til ledelsen det pågældende sted: “Vi anbefaler altid, at du i første omgang taler med den relevante ledelse på fx plejehjemmet, sygehuset eller tager fat i kommunen eller regionen.”
Man kan være anonym, men styrelsen fraråder det, fordi den så har mindre at arbejde med. Styrelsen gør samtidig opmærksom på, at den “ikke kan garantere, at din anonymitet kan opretholdes, hvis der senere bliver anmodet om aktindsigt i sagen”. Når henvendelsen er modtaget, “undersøger vi, om mistanken er begrundet eller ej”, og styrelsen beslutter selv, om der skal følges op med et tilsyn.
Bekymringshenvendelser kan indsendes via elektronisk blanket, telefonisk eller skriftligt til Tilsyn og Rådgivning Øst eller Vest. Rapporten fra et eventuelt opfølgende tilsyn vil senere kunne findes på samme offentlige oversigt over tilsynsrapporter på stps.dk.
