Jesper Bengtson
Over 60 advokatvagter og tre trin af offentlig retshjælp giver borgere gratis juridisk hjælp, uanset indkomst i første omgang.
Mange borgere opgiver at få juridisk hjælp til lejekontrakten, skilsmissen eller arvesagen, fordi de regner med, at det altid koster penge at tale med en advokat. Den antagelse er forkert. Både advokatvagterne og den offentlige retshjælp giver gratis mundtlig rådgivning som første skridt, og i et vist omfang også skriftligt arbejde til nedsat pris.
Advokatvagten beskrives som en slags juridisk skadestue, hvor frivillige advokater og advokatfuldmægtige giver gratis mundtlig rådgivning. Ordningen er landsdækkende: der findes over 60 advokatvagter i Danmark, og de modtager tilsammen mere end 20.000 henvendelser om året. Alle borgere kan bruge den, uanset indkomst, og man kan være helt anonym.
Det kræver dog, at man møder op fysisk. Advokatvagten kan ifølge Advokatsamfundet kun kontaktes ved personligt fremmøde, ikke pr. telefon. Åbningstider varierer fra sted til sted.
Rådgivning om de typiske sager
Rådgivningen dækker de spørgsmål, der oftest fylder for borgere: skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning. Advokaten giver en hurtig juridisk vurdering af situationen og peger på de mulige næste skridt. Egentlig sagsbehandling, dokumentudarbejdelse eller korrespondance med modparten ligger uden for Advokatvagtens opgave.
Når rådgivningen rækker ud over den indledende samtale, går man typisk videre i den offentlige retshjælp, der er bygget op i tre trin. Trin 1 er helt gratis og svarer til den mundtlige grundrådgivning, man også får i Advokatvagten. Trin 2 og 3 giver tilskud til mere konkret arbejde hos en advokat, men her gælder indkomstgrænser og egenbetaling.
Hvad trin 2 og 3 koster i 2026
På trin 2 kan advokaten udføre arbejde for op til 1.370 kroner inklusive moms. Staten dækker 75 procent, altså 1.027,50 kroner, mens borgeren selv betaler 342,50 kroner. Det kan være enkle breve, enkle stævninger, ansøgning om fri proces, svarskrifter, bodelingsoverenskomster, testamenter eller ægtepagter.
Trin 3 går videre og giver mulighed for arbejde op til 3.130 kroner i sager, hvor der er rimelig udsigt til et forlig. Her deler stat og borger halvt, så egenbetalingen er 1.565 kroner. Man kan godt få retshjælp på både trin 2 og 3 i samme sag.
For at få tilskud på trin 2 og 3 skal man opfylde de almindelige indkomstkrav. Pr. 1. januar 2026 ligger grænsen ved 404.000 kroner for enlige og 513.000 kroner for ægtefæller eller samlevende, og beløbet forhøjes med 70.000 kroner for hvert barn under 18 år. Vurderingen bygger på årsindkomsten fra 2024.
Når sagen skal for retten: fri proces
Fri proces er en anden ordning end retshjælpen, og den retter sig mod borgere, der skal føre en konkret retssag. Her betaler statskassen retsafgiften og salæret til advokaten, og hvis sagen tabes, dækker staten også sagsomkostningerne til modparten, oplyser Borger.dk.
Formålet er at sikre den enkelte borgers adgang til domstolene, uanset økonomi, fremgår det af Civilstyrelsen, der administrerer ordningen. Ansøgningen sendes enten til Civilstyrelsen eller til retten, afhængigt af sagstypen.
Indkomstgrænserne for fri proces er de samme som for den udvidede retshjælp. Har man en retshjælpsforsikring, der dækker den aktuelle sag, kan man som udgangspunkt ikke få fri proces.
For borgere med et konkret juridisk spørgsmål er rækkefølgen i praksis: start i Advokatvagten eller på trin 1 for en gratis vurdering, bed advokaten pege på, om sagen hører til under trin 2, trin 3 eller fri proces, og søg derefter om tilskud eller fri proces, hvis sagen skal videre. Fortegnelsen over advokater, der yder retshjælp i den enkelte retskreds, kan udleveres hos byretten.
