Jesper Bengtson
Cirka 10 procent af Danmarks areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens paragraf 3, og pligten følger ejendommen.
Er der en sø, en mose eller en eng på din grund, er der stor sandsynlighed for, at arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Beskyttelsen gælder uanset, om jorden er privat eller offentlig, og den forpligter grundejeren til ikke at ændre arealets tilstand uden tilladelse fra kommunen.
Omkring 10 procent af Danmarks areal er dækket af ordningen, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er ressortmyndighed på området. Syv naturtyper er omfattet: søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb.
For en grundejer, der ikke er klar over, at ejendommen rummer et beskyttet areal, kan en afvanding, opfyldning eller omlægning udløse krav om retablering for egen regning. Beskyttelsen hviler på arealet, ikke på ejeren, og et ejerskifte ophæver den ikke.
Hvad loven forbyder på arealet
Paragraf 3 er en forbudsbestemmelse. Af lovteksten fremgår, at der “ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede.”
For heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev gælder forbuddet, når arealet enkeltvis eller sammenhængende er større end 2.500 m2. Mindre moser er også omfattet, hvis de ligger i tilknytning til en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb.
Konkret betyder det, at dræning, afvanding, opfyldning, oprensning, tilplantning og omlægning af et beskyttet areal som udgangspunkt er forbudt. Fra juli 2022 er det desuden ikke tilladt at gødske, sprøjte eller omlægge heder, moser, strandenge og ferske enge, selv hvis det tidligere har været en del af driften.
Hidtidig lovlig benyttelse må fortsætte uændret. Det er altså ændringen i tilstanden, der udløser forbuddet, ikke selve den fortsatte brug af arealet.
Sådan tjekker grundejeren sin ejendom
Grundejere kan slå egne arealer op på Danmarks Arealinformation, der drives af Danmarks Miljøportal, og se, om der er registreret paragraf 3-natur på matriklen. Registreringen er dog kun vejledende. Som en landbrugsjuridisk gennemgang påpeger, kan “et område godt nyde beskyttelse efter NBL § 3 alligevel”, selv hvis det endnu ikke er registreret af kommunen. Det er arealets faktiske biologiske tilstand, der afgør beskyttelsen.
Er man i tvivl, anbefaler flere kommuner, at man kontakter forvaltningen inden et planlagt arbejde. Frederikssund Kommune henviser direkte til Danmarks Miljøportal og oplyser, at ændringer ikke må foretages uden dispensation.
Dispensation og håndhævelse
Kommunalbestyrelsen administrerer paragraf 3 og er dispensationsmyndighed. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at kommunerne administrerer dispensationsreglerne på grundlag af selve loven, bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper og den tilhørende vejledning.
Dispensation gives i helt særlige tilfælde og typisk til naturforbedrende tiltag, oplyser Sorø Kommune. En ansøgning skal indeholde en beskrivelse af projektet samt et kortbilag, der viser hvor på arealet tilstanden ønskes ændret.
Opdager en kommune en overtrædelse, kan den udstede påbud om fysisk lovliggørelse, altså krav om, at arealet retableres. Efterkommer ejeren ikke påbuddet, kan vedkommende “ved dom dømmes til at betale for en såkaldt ‘selvhjælpshandling'”, hvor myndigheden udfører arbejdet og sender regningen. Straffen for overtrædelse er som udgangspunkt bøde, men kan i grovere tilfælde stige til fængsel i indtil et år efter paragraf 89 i naturbeskyttelsesloven.
Grundejere kan slå egne arealer op på Danmarks Arealinformation via miljoeportal.dk og rette henvendelse til kommunens naturforvaltning, inden et konkret arbejde sættes i gang.
