Jesper Bengtson
Servicelovens § 85 giver voksne med betydelig nedsat psykisk funktionsevne ret til socialpædagogisk støtte i egen bolig.
Bor du i eget hjem og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen på grund af psykisk sygdom eller en varig nedsat funktionsevne, så har kommunen pligt til at tilbyde støtte. Tilbuddet hedder bostøtte og er forankret i servicelovens § 85, som forpligter kommunen til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Bostøtte er ikke praktisk hjemmehjælp, og det er ikke behandling. Det er en socialpædagogisk indsats, der har til formål at hjælpe borgeren til at mestre sit eget liv i egen bolig.
Målgruppen er bred. Ifølge Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) skal socialpædagogisk bistand ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. I praksis omfatter det blandt andet borgere med psykisk sygdom, udviklingshæmning, kognitive vanskeligheder, misbrugsproblemer eller sammensatte sociale udfordringer.
Hvad bostøtten konkret kan indeholde
Indholdet tilrettelægges individuelt. Det kan være hjælp til at strukturere dagen, komme op om morgenen, holde aftaler, håndtere post og økonomi, læse breve fra det offentlige, bruge offentlig transport eller opbygge og vedligeholde relationer. Formålet er, som DUKH formulerer det, at yde hjælp til selvhjælp, så borgeren kan leve et liv på egne betingelser.
Ankestyrelsen har i en principmeddelelse fra 2017 slået fast, at kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte efter servicelovens regel om socialpædagogisk støtte, så borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er i stand til at leve og udfolde sig som andre. Afgørelsen præciserer, at støtten også kan dække relationsdannelse, opbygning af netværk og støtte til at benytte offentlige transportmidler.
Forskel på § 85 og hjemmehjælp
Bostøtte efter § 85 forveksles ofte med hjemmehjælp, men de to ordninger har forskellige formål. Hjemmehjælp hører under servicelovens § 83 og dækker praktiske opgaver og personlig pleje, typisk hos ældre borgere. Hvis en borger har behov for hjælp til at udføre praktiske opgaver eller personlig pleje, skal støtten gives efter § 83 og ikke efter § 85, fremgår det af DUKH.
Bostøtte er heller ikke det samme som et botilbud. Botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 er særlige boliger med personale døgnet rundt, hvor borgeren bor i en anden bolig end sin egen. Ifølge DUKH er § 107 midlertidige botilbud for voksne med betydelig nedsat funktionsevne, mens § 108 er længerevarende botilbud til borgere med varige og omfattende støttebehov. Bostøtte efter § 85 gives derimod til borgere, der bliver boende i deres egen bolig.
Kommunen har pligt til at vejlede
Kender man ikke sin ret, kan man nemt gå glip af hjælpen. Men ansvaret ligger ikke kun hos borgeren. Efter retssikkerhedsloven skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, påpeger DUKH i Praksisnyt om vejledningsforpligtelsen.
Vejledningspligten gælder, selv om borgeren ikke udtrykkeligt har bedt om det. Ser kommunen tegn på, at en borger kan have brug for bostøtte, skal den af egen drift vejlede om muligheden. Ansøgning om bostøtte sendes til den kommune, borgeren bor i. Kommunen træffer afgørelse ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet, og afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.
Grænsen til psykiatrisk behandling
Bostøtte er ikke terapi. Ankestyrelsen har afgrænset, at hvis samtaler primært tager sigte på at afklare følelser og tanker, der er rettet mod den indre psykiske tilstand, og støttebehovet overvejende er terapeutisk og kræver traditionel psykiatrisk eller psykologisk ekspertise, falder det uden for § 85. Behandling af psykisk sygdom hører under sundhedsvæsenet, mens bostøtten retter sig mod hverdagen, færdighederne og det sociale liv.
Den konkrete indsats leveres af kommunerne, der også fastsætter kvalitetsstandarder for, hvordan ordningen tilbydes lokalt. Borgere, der mener de er i målgruppen, kan rette henvendelse til kommunens social- eller handicapafdeling for at få en vurdering.
