Tolk i sundhedsvæsenet koster op til 1.675 kroner i gebyr efter tre år i Danmark

Når en borger med sprogbarriere møder det offentlige, varierer det markant, om tolkebistanden er gratis, om myndigheden selv har pligt til at skaffe en tolk, eller om regningen lander hos borgeren. Reglerne er fordelt mellem forvaltningsloven, sundhedsloven, retsplejeloven og udlændingelovgivningen, og flere af dem rammer samme borger forskelligt afhængigt af konteksten.

Grundprincippet i den offentlige sagsbehandling er, at myndigheden selv har ansvaret for, at kommunikationen fungerer. Det følger af vejledningspligten i forvaltningsloven og af det almindelige officialprincip. Folketingets Ombudsmand formulerer det sådan, at myndighederne skal sikre sig, at de kan forstå og blive forstået af udlændinge, der henvender sig om sager inden for myndighedens område. I praksis kan det udløse en pligt til at skaffe og betale en tolk under et møde hos kommunen eller en styrelse, hvis borgerens dansk ikke rækker til sagen.

Gratis ved politi, domstol og asyl

I straffesager er tolk ikke til forhandling. Udgiften til tolkebistand i straffesager afholdes endeligt af statskassen, og retten til tolk gælder enhver, der skal møde i retten og ikke behersker dansk tilstrækkeligt.

Asylansøgere har tilsvarende ret til tolk under afhøringer hos politiet og i samtaler med Udlændingestyrelsen. Det fremgår af den officielle borgerportal, at asylansøgere i disse situationer har ret til at have en tolk, og tolkeudgiften afholdes af det offentlige.

Civile retssager falder derimod uden for den statsbetalte ordning. Her må parterne som udgangspunkt selv afholde udgiften til tolk, hvis de ønsker en.

Treårsreglen i sundhedsvæsenet

Den største gruppe borgere, der bliver opkrævet for tolkebistand, er patienter i sundhedsvæsenet. Reglerne er fastlagt i bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven, BEK nr. 855 af 23. juni 2018, med hjemmel i sundhedslovens § 50.

Regionerne opkræver gebyr, når patienten har boet i Danmark i mere end tre år og fortsat ikke kan føre en samtale eller forstå information på dansk. Ifølge Region Sjællands patientinformation er taksterne 191 kroner for video- eller teletolkning og 334 kroner for fremmødetolkning ved ambulante besøg. Ved indlæggelse er beløbene markant højere: 957 kroner for video- eller teletolkning og 1.675 kroner for fremmødetolkning som engangsbeløb.

Lægen bestemmer, om tolkning er nødvendig, og bestiller tolken. Borger.dk præciserer, at lægen får udgiften refunderet af regionen, men at patienter, der falder ind under treårsreglen, efterfølgende modtager en opkrævning fra regionen.

Hvem er undtaget fra gebyr

Flere grupper er helt undtaget fra tolkegebyret, selv hvis de har boet i Danmark i mere end tre år. Det gælder blandt andet personer, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan tilegne sig eller fastholde dansk, forældre, der har brug for tolkning i forbindelse med behandling af et barn, og børn under 18 år, der møder til behandling uden en forælder. Også medlemmer af det tyske mindretal med behov for tolkning på tysk er fritaget.

Uden for sundhedsvæsenet er der ingen tilsvarende treårsgrænse. Når en kommunal sagsbehandler, en styrelse eller en anden forvaltningsmyndighed vurderer, at borgeren ikke kan følge med i sagen uden tolk, kan tolkebistand indgå som en del af vejledningspligten, uanset hvor længe borgeren har opholdt sig i Danmark.

For patienter, der er omfattet af treårsreglen og ikke vil betale, er konsekvensen i praksis, at regionen sender en regning efter besøget. Det er lægen, ikke patienten, der bestiller tolken, og en patient kan ikke fravælge en tolk, som lægen har vurderet nødvendig af hensyn til behandlingen.