Geninnovation øger effektiviteten

I snart to år har landets syv professionshøjskoler samarbejdet om projekt Kompetencehub,  som har haft til formål at undersøge, hvad der skal til for at sprede og forankre innovation i den offentlige sektor samt at udvikle en række nytænkende læringsdesigns, der kan understøtte kommunerne i deres fremtidige udviklingsprojekter. Projektet afsluttes ved udgangen af dette år, og dermed er det muligt for projektleder Jonas Sprogøe fra professionshøjskolen University College Sjælland at gøre status over, hvilken læring, der blevet tilvejebragt:

– Vores projekt har vist, at gode idéer og løsninger ofte går tabt, fordi forudsætningerne for at geninnovere ikke har været til stede. Man tror, at en virkelig god idé er stærk nok til at kunne sprede sig selv, eller at den samme løsning kan kopieres og bruges i sin oprindelige form alle steder. Men faktum er, at det ikke er tilfældet. I mangel på evnerne til at drage nytte af andres gode idéer, bliver man ved med at opfinde den dybe tallerken selv, og deri ligger der et stort effektivitetstab.

Ifølge Jonas Sprogøe findes der et stort potentiale for de offentlige institutioner, hvis de bliver bedre til at udnytte den viden og de idéer, der allerede findes. Men en af de centrale udfordringer består i at erkende, at selv virkelig gode løsninger og idéer skal justeres for at tilføre værdi i andre sammenhænge, end dem de er født i. Mange faktorer spiller ind – fra helt overordnede overbevisninger til praktiske omstændigheder som arbejdstider og fysiske rammer. Et eksempel kan hentes fra Næstved kommune, hvor man inden for skoleområdet har udviklet en meget velfungerende måde at arbejde med feedback som redskab til kompetenceudvikling. Grundidéen er nu ved at sprede sig til ældreområdet, hvor man dog har behov for at udvikle sin egen måde at arbejde med feedback på, for det få det til at fungere i praksis.   Geninnovation skal ind i kulturen Kompetencehub-projektet har arbejdet med begrebet geninnovation, som kort fortalt går ud på at kunne opdage, tilpasse og forankre innovative løsninger og på den måde være i stand til at tage en idé fra ét område og genanvende den i en ny sammenhæng. Det kan fx være på tværs af faggrænser eller fra én kommune til en anden. Som et af projektets væsentligste bidrag er der identificeret og beskrevet seks individuelle kompetencer og fire organisatoriske betingelser, som ifølge den gennemførte forskning og afprøvede læringsdesigns udgør de komponenter, der skal til for at styrke mulighederne for geninnovation i en organisation:

Individuelle kompetencer:

1. Sensitivitetskompetence 2. Kommunikationskompetence 3. Relationskompetence 4. Evne til perspektivskifte 5. Evne til at prioritere 6. Vedholdenhed   Organisatoriske betingelser: 1. Geninnovationskultur 2. Understøttende strukturer 3. Bevidst kommunikation 4. Strategisk ledelse   På Kompetencehubs hjemmeside kan du læse beskrivelser af alle individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser.   – Kompetencerne og betingelserne er ikke noget, man tillærer sig i løbet af én dag. Men ved at arbejde målrettet med disse områder kan man over tid forsøge at skabe et mindset og en kultur, der i stand til at geninnovere. Der er tale om nogle ret generiske kompetencer, som blandt andet går ud på at skabe en organisationskultur, som er præget af åbenhed og lysten til at dele viden. Der skal skabes rum for at turde kaste sig ud på lidt dybere vand, end man måske er vant til, siger Jonas Sprogøe, og understreger vigtigheden af at ledelsen skaber et meget tydeligt fokus.   – Ledelsen skal skabe et slags organisatorisk og strukturelt stillads ved at sætte geninnovation højt på dagsorden. Det skal ikke ses som et projekt, men derimod som et varigt element, som inddrager og påvirker hele organisationen og er en del af  dennes kerneopgave. Samtidig skal ledelsen turde sætte medarbejderne fri til at forfølge geninnovationsmuligheder – selv når det ikke fra starten står fuldstændig klart, hvad arbejdet konkret kan tilføre af værdi for organisationen. Det er klart, at det – ikke mindst i en tid, hvor der er stort fokus på at skabe højere effektivitet med færre ressourcer – udfordrer den enkelte leder, men det koster flere kræfter at blive ved med at lade medarbejderne opfinde nye løsninger end at opkvalificere organisationen til generelt at blive bedre til at geninnovere, siger Jonas Sprogøe.   Langsigtede perspektiver Med de omtalte kompetencer og betingelser som udgangspunkt er der i løbet af 2015 blevet udviklet og gennemført et antal læringsdesigns i nært samarbejde med aktører fra en lang række kommuner. Det har givet mulighed for at bringe folk fra mange niveauer, institutioner og professionsområder sammen med undervisere, studerende, ledere og forskere fra professionshøjskolerne.   Fra starten har det stået meget klart, at kommunerne så et stort behov for at forbedre forudsætningerne for geninnovation, og således har der været tale om meget intensive og givende forløb. At projektdeltagerne har arbejdet med udfordringer og eksempler fra deres egen hverdag, har desuden gjort det lettere efterfølgende at involvere organisationen og videregive ny inspiration, indspil og viden.   – Kompetencehub som projekt lukker ned ved årsskiftet, men det er min opfattelse, at der er så meget i gang mange forskellige steder, at projektets resultater og de udviklede læringsdesigns vil få et rigt videre liv. For professionshøjskolernes vedkommende har det været unikt at indgå i et nationalt samarbejde som dette, og det tværgående samarbejde med alle de kommunale aktører har skabt et stærkt netværk og mange nye relationer, som kan komme alle til gode på både kort og langt sigt, siger Jonas Sprogøe.   Hvad er geninnovation? Begrebet geninnovation dækker over lederes, medarbejderes og organisationers evne til at • opdage og udvælge innovative løsninger udviklet i en anden sammenhæng • tilpasse med til egen organisation • og forankre dem, så de bliver organisationens egne.   Flere artikler om emnet:
Kompetenceudvikling i professionshøjskoler og kommuner
Gode idéer skal geninnoveres   Om Kompetencehub Kompetencehub er et samarbejdsprojekt med deltagelse af samtlige syv professionshøjskoler i Danmark. Projektet udvikler læringsdesigns, der gør offentlige medarbejdere og organisationer bedre til at opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer i egen hverdag. På den måde styrkes spredningen af innovation til gavn for en bæredygtig udvikling af den offentlige sektor.