Den hvide nedbør er lige på trapperne.
”Der er stor usikkerhed omkring lavtrykkets bane.”
Det er efterhånden lidt af en klassiker hevet op af meteorologens lille lommebog.
Og det gælder særligt her i efteråret, hvor den kolde luft fra nord bevæger sig så langt ned over Europa, at der også over Danmark begynder at være en snert af et hvidt islæt i nedbørsprognoserne.
Sådan skriver DMI.
Slud, tøsne eller sne?
Lavtrykkene ligger helt vanligt som perler på en snor, når de her i efteråret trækker ind over Skandinavien fra vest.
Vi har allerede haft sæsonens første snefald i Danmark, og der går nok ikke alt for længe, før sneen igen banker på døren.
Der er dog hverken optræk til kælkevejr eller snefri, men det er helt klassisk, at der nu begynder at stå både regn, slud, tøsne eller sne i vejrudsigterne.
Når der bliver sået tvivl om nedbørstypen, hænger det meget ofte sammen med netop lavtryksbanen.
Både lavtrykkets placering og de tilhørende nedbørsområder kan variere ganske markant fra prognose til prognose.
Det kan have afgørende betydning for, hvor meget nedbør der falder, hvor den falder – og ikke mindst hvilken form den falder i.
Mange muligheder
Fra onsdag aften trækker kold polarluft ned over Danmark fra nord, og samtidig bevæger et lavtryk sig op mod Danmark torsdag.
Den kombination giver helt naturligt en vejrsituation, hvor selv mindre forskydninger i lavtrykkets placering kan få stor betydning.
Prognoserne forsøger fortsat at spore sig ind på den mest sandsynlige udvikling, og jo tættere vi kommer på torsdag, desto mere skulle billedet gerne falde på plads.
Når der er tale om en situation, hvor temperaturen ligger lige omkring frysepunktet, kan selv mindre forskydninger være afgørende for, om nedbøren falder som regn, slud eller sne.
Der er med andre ord ikke nødvendigvis langt fra lidt tøsne i prognosen til en torsdag med tørvejr og måske endda en del solskin.
Det er klassisk efterårsvejr, og lavtrykket skal nok nå at rykke både 100 kilometer den ene og den anden vej, inden vi når frem til torsdag aften.
DMI følger udviklingen og opdaterer naturligvis sneudsigterne, efterhånden som prognoserne bliver mere enige.