FAKTA: Det er ottende gang vi skal stemme om Europa

Danskerne er et af de folkefærd, der har været mest ved stemmeurnerne for at tage stilling til, om vi ville være med til diverse udbygninger af det europæiske samarbejde.
 
3. december handler det om, hvorvidt danskerne vil ændre på et af de fire forbehold, Danmark fik i 1993.

De danske vælgere kan spørges, hvis Folketinget ønsker det. Og de skal spørges, hvis der vurderes at være tale om suverænitetsafgivelse i henhold til grundlovens paragraf 20, og der ikke kan samles fem sjettedeles flertal for forslaget i Folketinget.

 
Af de 18 folkeafstemninger, der har været holdt i Danmark siden den første om salget af Vestindien i 1916, har de syv handlet om Danmarks forhold til det europæiske samarbejde (resultaterne er angivet i procent af gyldige stemmer):
 
* 1972: Danmarks EF-medlemskab
 
Stemmeprocent: 90,1
 
Resultat: Ja 63,3, nej 36,7
 
* 1986: EF-Pakken, der etablerede det indre marked
 
Stemmeprocent: 75,4
 
Resultat: Ja 56,2, nej 43,8
 
* 1992: Maastrichttraktaten – fra EF til EU
 
Stemmeprocent: 83,1
 
Resultat: Ja 49,3, nej 50,7
 
* 1993: Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold i Edinburghaftalen
 
Stemmeprocent: 86,5
 
Resultat: Ja 56,7, nej 43,3
 
* 1998: Amsterdamtraktaten, der forberedte EU’s udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitik overstatsligt
 
Stemmeprocent: 76,2
 
Resultat: Ja 55,1, nej 44,9
 
* 2000: Euroen
 
Stemmeprocent: 87,6
 
Resultat: Ja 46,8, nej 53,2
 
* 2014: Patentdomstolen
 
Stemmeprocent: 55,9
 
Resultat: Ja 62,5, nej 37,5
 
Kilder: Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet og EU-Oplysningen.
 
/ritzau/