Social- og Indenrigsministeriet slår fast, at kommunerne ikke lovligt kan opkræve betaling for ledsagelse til ferie m.v. Spastikerforeningen kræver tilbagebetaling til borgere, der tidligere er blevet opkrævet brugerbetaling.
Lige nu læser andre
Statsforvaltningen slog i oktober 2014 fast, at Favrskov Kommune i en konkret sag ikke havde hjemmel til at opkræve betaling for ledsagelse i forbindelse med for eksempel ferie for en beboer på et botilbud. Betalingen omfattede blandt andet udgifter til ledsagerens løn, billetter, rejser, ophold m.v.
Læs også: Køge vil nu betale udgifter til ledsageordninger
Kommunernes Landsforening indbragte dengang – på vegne af Favrskov Kommune – afgørelsen for Indenrigsministeriet, som er øverste myndighed. Og nu har Social- og Indenrigsministeriet så afgivet sit svar. Ministeriet skriver således i sin afgørelse:
Spastikerforeningen
Spastikerforeningen er aktiv på DenOffentlige.
”Ministeriet finder på den baggrund, at der ikke i serviceloven eller i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, er hjemmel til at en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling fra borgere i kommunens botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold mv. til det personale, som yder støtte og ledsagelse under sædvanlige ferier og udflugter.”