Regeringen og KL vil lægge nye planer for inklusion

Inklusionen er gået fra at være ambitionen om et lærende fællesskab til at være et skældsord, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i forbindelse med fremlæggelsen af en række anbefalinger på inklusionsområdet.    Et ekspertudvalg har på et pressemøde onsdag overdraget en række anbefalinger til ministeren, som peger på, hvordan man fremover bør løfte inklusionsopgaven i folkeskolen. 

Blandt andet lyder det fra ekspertgruppen, at måltallet om, at 96 procent af en årgang skal inkluderes i den almindelige folkeskole, skal droppes.

– Vi vil i regeringen tage den konsekvens, at man dropper 96 procents-målsætningen, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).   – Regeringen vil nu indlede drøftelser med Kommunernes Landsforening om ekspertudvalgets anbefalinger, og jeg vil som minister søge tilslutning i folkeskoleforligskredsen til at få lavet ændringer, siger ministeren.    Og landets kommuner er klar til at justere indsatsen, når det gælder inklusion af elever i folkeskolen, siger næstformand i KL’s børne- og kulturudvalg, Rikke Lauritzen (EL).    – Da aftalen om målsætningen blev indgået, var det for at vende en udvikling, som gik den forkerte vej, fordi for mange børn blev ekskluderet fra folkeskolen, siger hun.    – Det er lykkedes for kommunerne at få vendt udviklingen, og det er godt. Måltallet er ikke afgørende for arbejdet med at skabe en god skole for alle elever.   Ekspert: Folkeskolens høje krav udfordrer inklusionen Det er vigtigere at fokusere på, hvorvidt eleverne trives og lærer, end om inklusionstanken er gode intentioner forklædt som en spareøvelse.   Derfor giver det også god mening, at regeringen nu vil sløjfe målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig folkeskole, siger lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Helene Ratner.

– Det er en god idé, at man ikke fokuserer på et måltal. Det er vigtigere at måle på, om børn trives og lærer, siger hun.

– Nogle børn kan være formelt inkluderet, fordi de går i en almindelig folkeskoleklasse, men måske lærer de ikke, hvad de skal, og måske er de stadig uden for fællesskabet i skolen.   Helene Ratner ser dog et helt generelt problem, som skaber udfordringer, der ikke kun kan løses med flere penge til folkeskolen eller flere lærerkræfter: Folkeskolens indretning gør det simpelthen svært at inkludere nogle elever med særlige behov.   – Vi har en anden folkeskole i dag. Der bliver stillet høje faglige krav med de nationale test, og en større brug af projektarbejde og lange skoledage stiller krav til børns sociale kompetencer.    – Derfor kan de elever, som har brug for fast struktur og rammer, have svært ved at begå sig, medmindre skolen aktivt arbejder på at skabe mange forskellige læringsrum, siger hun.   – Der er så utrolig mange eksterne krav, som gør det sværere for folkeskolen at være inkluderende, og her må vi ikke bare placere ansvaret hos lærerne eller pædagogerne. Hele styringskæden skal tænkes med.

Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme, lader sig ikke imponere af, at regeringen vrager 96 procents-målsætningen. 

Det er ren strategi og retorik, når regeringen lægger op til at fjerne måltallet om, lyder det.    – Det er rigtig smart retorik. Man prøver at vise, at man imødekommer os, der har været kritiske over for det her. Men i virkeligheden er tallet ligegyldigt, for mange kommuner inkluderer allerede op til 100 procent af børnene.   – Det er altså ikke en inklusion, hvor man nødvendigvis går i skole. Det er bare tilknytning til folkeskolen. Men mange børn med autisme kommer så bare slet ikke i skolen, fordi de ikke kan, siger Heidi Thamestrup.   /ritzau/